Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/117

111

TINGSTEDER, GILDER OG ANDRE GAMLE MITTPUNKTER

som ogsaa nævnes som stevnested. Det heter i et brev av 1436: ek war a Fiædharstadom j Wanxsokn j Rumadale a rettom stefnoby^[1]. Paa Vold, som ligger nærmere opimot kirkestedet (Vangen), blev det ogsaa (i 1491) holdt stevne^[2]. – Endelig kan merkes at nord for kirken, skilt fra denne ved gaarden Gaustad (som er yngre og vel fra vikingetiden), ligger Løken (Leikvin), den ældgamle leikarvoll i Romedal. Ved begyndelsen til vor tidsregning maa hele bygden rundt kirken fra Løken i nord og til Dal og Fjæstad i syd for at bruke et moderne – og nærmest misvisende uttryk – ha tilhørt det offentlige. Her møttes folk til gudstjeneste, lek, hestekamp og ting. Det var grunden til at det kunde holdes bygdeting paa flere forskjellige gaarder rundt Vangen, hvor kirken siden reiste sig. – Litt længer borte, mot grænsen til Ottestad sogn ligger Arneberg, som ogsaa i 1431 kaldes ret stevnested (a Arnaberghom j Rumadall a rettom stefnoby)^[3]. Om Arneberg ogsaa har hørt med til det ældgamle »offentlige« strøk i Romedal, vaager jeg ikke at ha nogen mening om.

I Tomter, anneks til Romedal, ser vi at det blev holdt stevne paa Valleseter, det gamle navn paa kirkestedet^[4]. Om det her har været nogen hedensk helligdom, kan vi ikke sikkert se^[5].

VII. I Stange nævnes Guaaker som stevnested. Det heter saaledes i 1498: jak var a Gudager retwm stempneby^[6] og senere (i 1534): paa Gudagher aa retthe stempnestuge^[7]. Efter dette sted kaldtes Søndre Hedemarkens tingkreds Guðakrs þinghá. Guðakr var, som navnet viser, oprindelig en til guderne viet hellig aker. Efter Magnus Olsens undersøkelser skulde de hellige akere være meget gamle og gaa tilbake til før Kristi tider. Siden reiste det sig paa nabogaarden Linstad en kristen kirke^[8]. Gudaker ligger i nordøst for Stange kirke og temmelig langt fra denne. Det er derfor ikke underlig at vi ogsaa finder at tinglysninger foregik dels i storstuen paa præstegaarden (j sætstaufwnni aa Stongum, som det heter

1. DN. II n. 724.
2. DN. IV n. 1010: mith varom a Vælle som ligher j Rvmædal .... kom thar a stemnæ firir oss ...
3. DN. III n. 710.
4. DN. III n. 1021.
5. Jfr. dog Tøfsti, som O. Rygh gjætter paa er opr. *Taufrarsteinn, av taufr (tysk Zauber) »trolddom, trolddomsmidler« (NG. III, 141).
6. DN IV n. 1029, IV n. 1110, XII n. 218 (1451): a Gudhakre j Skogn a rættom stemfnoby.
7. DN. XI n. 598.
8. NG. III, 160.