Wikikilden

Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/118

Denne siden er ikke korrekturlest
112
ALEXANDER BUGGE

i 1345)[1] og dels paa Gillund[2]. Gillund har sit navn (opr. Gildalundr) fordi et gilde engang hadde sine stevner dér. Nabogaarden til Gillund i nord er kongsgaarden Huseby (Húsabýr) hvor Haakon Haakonsson lot reise en gjæstebudshal. Nabogaarden i syd er Ven (Vin); paa engen her var rimeligvis den ældste helligdom i bygden. Like i øst ligger endelig Stange kirke. Leikarvollen laa derimot længer syd op til Saastad (Sástaðir). Paa Saastad bodde paa Magnus Erlingssons og Sverres tid lendermanden Hallvard av Saastad og det stod en sognekirke dér[2]. Leikarvollen, Løken (opr. Leikvin) har et ældre navn end Saastad. Den nævnes bare én gang i middelalderen[3], 22⁄11 1390, da tre mænd kundgjør, at de var »a Leykynæ< og var vidner til salget av gaarden Frang i Stange. Det ser ut som om Løken ogsaa har været stevnested; men sikkert kan det ikke siges.

Utenfor det egentlige Hedemarken kjender vi litet til tingstederne. Herrederne i utkanten av amtet er jo for en stor dels først sent blit bygget og organisert. I Søndre Odalen kjender vi to stevnesteder, Os og Opstad. Os ligger i Strøm sogn og er nabogaard til præstegaarden (Straumr), som sognet har navn efter. Det maa oprindelig ha været en Oss-gaard, nu er de to: Østre Os og Vider og Ting Os (et minde om det gamle tingsted)[4]. Opstad (Uppstadir) er kirkested i sognet av samme navn, som er anneks til Strøm sogn. Opstad nævnes i 1386 som »rett stevnebø«[5]. Hverken i nærheten av Os eller av Opstad er det gaardnavn, som minder om hedenske kultsteder.

I Grue blev det holdt ting ved kirken. Et brev fra almuen i Solør er skrevet »a Grava ting« (opr. á Grafar þingi, efter kirkestedet, Grǫf)[6]. I Eidskogen lyser fogden i Solør, at han 18. april 1414 »var a klukkerræ hwssum a Eidhis skoghunnum a røttum støfnnoby«[7]. I Østerdalen nævnes to tingsteder, Herresetter ting og Birckesetter ting[8]. Det sidste siges at ligge i Rendalen og maa være Berset, nabogaard til præstegaarden i Øvre Rendalen[9].

  1. ↑ DN. III n. 231, 324, 370. DN. VII n. 316.
  2. ↑ 2,0 2,1 Fornmannasögur VIII, 42, 46, 310.
  3. ↑ DN. V n. 345.
  4. ↑ DN. V n. 446. Her heter det feilagtig: mit warom a Ose som rætter stemfnoby ær ok ligger j Vpstadha sokn j Odale (Vpstadha er rettet fra Straums).
  5. ↑ DN. I n. 505, NG. III, 182 og 191.
  6. ↑ DN. XI n. 535.
  7. ↑ DN. V n. 505.
  8. ↑ DN. IX n. 466.
  9. ↑ NG. III, 370.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Historisk_Tidsskrift_(Norway),_femte_række,_fjerde_bind_(1920).djvu/118&oldid=224582»