Hvor tingstedet for Elverum har været vet vi ikke sikkert. Derimot vitner navnet om gammel tingplass paa Tingby[1]. O. Rygh siger herom: »Navnet staar formodentlig i Forbindelse med det gamle Thing (og Marked) paa Torge GN. 93, se der«. Om Torge heter det[2]: »Gammel Form vistnok Torgar f., Fl. af torg n., vort Torv, der i gammel Tid efter Stedsnavnenes Vidnesbyrd har været brugt om Markedspladse paa Landet, ligesom kaupangr opr. brugtes derom (se Indl. S. 81). Anledningen til Navnet her er den, at der tidligere paa Gaarden hvert Aar i Begyndelsen af Decbr. holdtes Marked for det afsidesliggende Sogn Tryssil, efter Tiden kaldt Nilsmessemarked[3]; her afsatte dette Sogns Beboere sine Varer og kjøbte igjen, hvad de behøvede, især Korn og Mel fra Hedemarken; samtidigt indfandt ogsaa Sorenskriver og Foged sig og holdt Sage- og Skattething for Tryssil (Smiths Beskr. af Tryssild i Topografisk Journal XXIII S. 129)«.
Anderledes end i Østerdalen er det i Gudbrandsdalen. Dér kjender vi de gamle tingsteder ned gjennem hele dalen fra Lesje og til Faaberg. Om det har været noget fast tingsted i Dovre, vet jeg ikke. (Gaardhandler i Dovre tinglyses i naboherrederne og lagrettesmænd fra Lom tinglyser i Vaage[4]. Har det været et fast stevnested dér, har det snarest været den gamle kongsgaard Tofte, nabogaard til kirkestedet. I 1343 lyser saaledes præsten i Vaage og en anden mand, at de var paa Tofte og hørte at Hallkel Smed bød Borgar Gunnarsson sit eget og tre andre mænds gods til fred og frelse efter gode mænds dom[5]. I Lesje kaldes Bø »stevnegaard<«(j Bø stemnægardenum a Lesium)[6] og siden »stevnestue« (paa Bøj rette steffne stuffue)[7]. Bø er en gammel gaard, som nævnes alt i fortællingen om Olav den helliges første færd gjennem Gudbrandsdalen. Den ligger et stykke fra præstegaarden, længere nede ved elven[8].
I Skiaaker er en mængde brev utstedt fra kirkestedet, som har git sognet navn[9]. Det synes ogsaa at ha været
- ↑ NG. III, 320 n. 115; nævnes første gang i 1578.
- ↑ NG. III, 317; nævnes første gang i 1520.
- ↑ 6. december.
- ↑ DN. IX n. 235.
- ↑ DN. V n. 166.
- ↑ DN. XV n. 48, jfr. IV n. 871.
- ↑ DN. III n. 1176.
- ↑ NG. IV, s. 26 (n. 117 f.); præstegaarden er nr. 102.
- ↑ DN. I n. 326, jfr. n. 699, 728, 821; NG. IV, s. 33.
