stevnested. Paa Skiaaker (Skeiðakr) har folk i bygden fra ældgammel tid møttes til lek og hesteskei og til gudsdyrkelse. Litt længer nede paa den andre (nordsiden) av Ottavandet, ligger ove, som var det egentlige tingsted i bygden. I et brev av 1428 heter det: ek var a Hofuæ a rethom stemfnæ byy j Nordherade a Loom[1].
I Lom og Vaage kaldes bygdetingene med det alderdomlige, om tiden før Norges samling mindende navn alþingi[2]. Hvor altinget i Lom blev holdt, kan ikke sikkert ses; rimeligvis var det ved sognekirken. Her blev ogsaa det almindelige bygdeting holdt. Som stevnested opgis Mór (a Monum), det gamle navn paa præstegaarden i Lom[3]. Her var i 1418 stevnestuen i Lom[4]. I Vaage blev altinget i 1280 holdt »a Liufærvange á Wagha er allþingi war nordæn at Rost«[5]. O. Rygh siger herom: »Efter de Oplysninger, Schøning fik i Vaage i 1775, skulde den gamle Thingplads have været paa Nørstevangen under Præstegaarden, ved Vaagevandet, under Jutulberget, hvis nærmeste Del endnu kaldes Thingsvaberget«. Magnus Olsen har sammenstillet Liúfarvangr (opr. Liúgarvangr) med Lyen (opr. Lýgin), navn paa nabogaarden til Vaage præstegaard; han formoder, at *liúg (liuga), første led i begge navn, har været et ord for »fredhellig tingsted«[6]. Hermed kan sammenstilles at Lyen ogsaa synes at ha været tingsted. Tre lagrettemænd paa Vaage kundgjør 26. juni 1399 »a Lygyne er lyggir a Vaga« et arveforlik[7]. Ogsaa paa nabogaarden Ullinsyn blev det stundom holdt stevne. Her laa kirken, præstegaarden og klokkergaarden. Kirkevolden kaldes i 1446 ret tingsted (aa Ullensœœ kyrkiouallen rettom pingstadh, DN. X. n. 186). Tinglysninger foregaar i 1455 »j klokkargardin a Ollensøi i Vaga j Gvdhbrantzdalom« og i 1520-aarene blir det holdt »stemnæ paa klukkaræ vollæn a Vaghæ«[8]; i 1349 optar en kongelig ombudsmand tings-
- ↑ DN. III n. 783, NG. IV1 s. 38, 46.
- ↑ DN. II n. 412 III n. 185.
- ↑ DN. III n. 782, 1110, I n. 133 o. fl.
- ↑ DN. III n. 635: j stæmnostunne a Monom.
- ↑ DN. III n. 185. Rost er av utgiverne forstaat som stedsnavn: det samme gjør Rygh (NG. IV1, s. 93), hvor han gjenfinder Rost ved skillet mellem Kvam og Sødorp i Nordre Fron.
- ↑ Kultminder, 126.
- ↑ DN. III n. 548; jfr. III n. 326(?) Om denne forklaring er rigtig, er jeg dog ikke helt viss paa. Ordene i DN. I n. 185 maa ogsaa kunne forstaas som om altinget i 1280 blev holdt paa Ljufarvang ved Rost(en).
- ↑ DN. VIII n. 356, III n. 1106.
