vitner »a kirkiuuæilli vælli a Vaga«[1]. I 1553 kundgjør præsten i Vaage og to andre mænd at de var »paa ein fry tingvold aa Vaga«[2]. Hvor denne har ligget, kan vi ikke se. Et stykke nedenfor kirken og paa andre siden av vasdraget ligger derimot en gaard, som oftere nævnes som stevnested i Vaage, nemlig Holdbø. I 1349 vitner tre mænd at de var »i Hauldubø a Vaga a hærazstæmnuboenum«, da kongens visøre blev oppebaaret[3]. I 1419 tinglyses et gaardsalg »j stæmnostwnne j Holdabø«[4] og i 1443 optar kongens ombudsmand vitnesbyrd »j Hollobø ær ligger j Hiordale a Vagha rettom stemnobøø«[5]. O. Rygh siger om dette navn[6]: »Synes at være samme Stamme som Hollebøl i Hobøl (Haldubøle, Holdubøle RB., se Bd. I S. 383). Stammen maa efter de ældste Skriftformer have opr. ld, ikke ll. Man kunde fristes til i første Led at se oldn. hǫldr, Odelsbonde; men derimod taler sterkt, at 2den Stavelse efter de fleste Vidnesbyrd fra MA. har haft Vokalen u, ikke a«. – Dog skrives Holdbø i Vaage i 1419 Holdabø. – Til trods for dette mener dog Magnus Olsen at navnet maa forklares av hǫldr og sammenstiller det med tilsvarende navn som Bondhus, Þegnabýr o. fl. Holdbø (Hǫldabœr) betyr altsaa »hauldernes, de frie odelsbønders gaard«. Her hadde bønderne i det ættestolte Vaage, har vi set, sin stevnestue. Da næsten alle gamle gudbrandsdalske brev handler om gaardkjøp og gaardsalg, saa hører vi ikke om hvad andet stevnestuen paa Holdbø bruktes til. Men vi tar sikkert ikke meget feil, naar vi slutter at den ogsaa har været gildehus. For ned gjennem Gudbrandsdalen og paa Oplandene har vi flere gildehus, som delvis ogsaa var stevnesteder. Vi har nævnt Gillund (Gildalundr) i Stange. I brev fra Ringebu nævnes flere ganger et nu forsvundet sted, som kaldtes Gildisvǫllr (»gildevolden«) og var tingsted for bygden. 15⁄2 1375 heter det: ek var a Æildisvelline a hærastæimfnu bønom[7]. Æildisvelline er feilskrift for Gildisvelline. – 16⁄1 1454 heter det: wii worom a Gillis wollenom ræthen stemno byi j Ringhæboo[8]. 1⁄2 1458 heter det: iæk var a Gildis vollenum retthum stæfnestadh j Ringebu<ref>[Wikikildens note: Fotnoteteksten mangler i originalen.]/ref>. Schøning fortæller at det nedenfor Ringebu kirke
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/121
Denne siden er ikke korrekturlest
115
TINGSTEDER, GILDER OG ANDRE GAMLE MITTPUNKTER
