findes spor av kjeldere paa en vold, som kaldes Gildesvolden, som han ogsaa har fundet nævnt i et brev fra 14. aarh., utstedt »a Gildisvellinum herads stefnu bœnum i Ringabu«[1]. I nabosognet Øier ligger Gillebu (Gildabú), sms. med gildi »gildebror«. Navnet viser, at gaarden har været møtested for et gilde[2] Gaarden maa ha været vel kjendt, for det heter om en anden gaard, Revholen, som slet ikke er nabogaard[3], at den »liggr viðr Gildabu j Œya«. Ogsaa nordenfjelds og paa Vestlandet vil vi siden møte mange eksempler paa at gildestuen og gildesvolden var mittpunktet i bygden.
Av andre tingsteder i Gudbrandsdalen kan nævnes Toksen (Þǫksin) i Sødorp i Nordre Fron, en gammel gaard; – navnet er sammensat med -vin[4]. Gaarden ligger et stykke fra præstegaarden og ikke nær gamle kultsteder. I Søndre Fron var tingstedet Garlaus, nabogaard til præstegaarden og fra først av vistnok og til Hundorp, den navngjetne høvdinggaard, og til Hove, hvor hovet til Dale-Gudbrand stod[5]. Foruten Gildesvolden nævnes ogsaa som tingsted i Ringebu Vǫlusetr. Tolv (lagrettesmænd i den søndre syssel i Gudbraudsdalen melder 1442 drotseten hr. Sigurd Jonsson, at de var »a Wolusætre a almennis tingstadh« og valgte fuldmægtig til kongevalget i Lødøse[6]. Navnet kjendes ikke længer, men det hænger vistnok sammen med Vaalen i Ringebu, nær det sted hvor Vaala løper ut i Laagen[7]. Som tingsted i Faaberg nævnes Jørstad[8] (Jóreksstaðir?), nabogaard til Faaberg præstegaard, som efter Schøning het Skei (Skeið). I Aalen (Áll) i Faaberg, som strækningen paa østsiden av Mjøsen og Laagen endda kaldes, var det et særskilt tingsted paa Nord-Hove (Hofvin), hvor navnet viser at det har staat en ældgammel helligdom[9]. Det samme var tilfældet i Vingareimr, det gamle navn paa den sydligste del av Faaberg, paa vestsiden av Mjøsen og Laagen; den heter endda Vingrum. Her var Hov tingsted (a Hofue stemfnobynom j Vingarreime j Fagabergs sokn)[10]. Ogsaa sidedalene hadde sine stevnesteder, saaledes var Ekre det for Hedalen. Det heter
- ↑ Efter Lange, Klosterhistorie (2. utg.), 377.
- ↑ DN. II n. 204, 212.
- ↑ NG. IV1, 165–168 (Revolen er nr. 41, Gillebu er nr. 55).
- ↑ DN. III n. 866, NG. IV1, s. 109.
- ↑ DN. III n. 240, IV n. 101, 161.
- ↑ DN. V n. 711.
- ↑ NG. IV, s. 142; navnet skrives i 1520 Vale, 1591 Volle.
- ↑ DN. III n. 120, V n. 84, 196.
- ↑ DN. V n. 445, III n. 322, 555.
- ↑ DN. V n. 375.
