Wikikilden

Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/123

Denne siden er ikke korrekturlest
117
TINGSTEDER, GILDER OG ANDRE GAMLE MITTPUNKTER

i 1333: ek var a Eckru a stemfnu bœ j Hedali[1]. Gaarden ligger et godt stykke nedenfor kirken og, efter det en kan se, ikke nær gamle kultsteder. – Horgen, hvor det har været en ældgammel helligdom (hǫrgr), ligger endda længer nede i dalen. – I Gausdal kaldes i 1547 Volen (av varða »varde« eller vǫrðr »vagt« og vin) »rette steffnne stwe«[2].

I Valdres møter vi ogsaa mange og gamle og merkelige tingsteder, særlig rundt Slidrefjorden. I Lomen sogn i Vestre Slidre var tingstedet Stee ved Slidrefjorden, nabogaard til det gamle kultsted Hove (Hof), til kirkestedet, som sognet har faat navn efter, og nærved leikarvollen (Leikvin, nu Løken), vel det ældste navnet der i bygden[3]. Alt i 1343 nævnes stevnestuen paa Stee (i stæfnu stofwinni a Stæði)[4]. I Slidre sogn var det to tingsteder: Fylken[5], nabogaard til kirken og præstegaarden, og Reien længer nede ved fjorden, men som det synes, ikke nær gamle kultsteder[6]. Navnet Fylken er merkelig. Sidste led synes at være vin, f. »græsgang«, som er det ældste sammensætningsled i vore gaardnavn. Første gang gaarden nævnes (i 1343) heter det dog: a Fylkinom, som om det var et hankjønsord. Første led er vel folk, n. »folk, skare« (opr. »krigerskare, folk i vaapen«)[7] og vin «græsgang«, som utgjør sidste led i vore ældste gaardnavn. Det minder om Fylkishaugr (nu Flesaker i Veldre, Ringsaker, og Flikkeshaug, V. Toten), som vi før har talt om, og om Folkinsborg (nu Folkenborg) i Eidsberg og Rødenes i Smaalenene. Paa Folkenborg i Eidsberg stod i middelalderen en sognekirke og en av fjerdingene i Eidsberg var nævnt efter gaarden, som var en navngjeten storgaard, Haakon Haakonssons fødested. Folkenborg i Rødenes er nabogaard til Rødenes præstegaard og likeledes en kjendt storgaard, som bl. a. nævnes paa Haakon Haakonssons tid[8]. Navnet Folkinsborg er ellers ikke sikkert forklaret. Men vi

  1. ↑ DN. VI n. 143.
  2. ↑ DN. III n. 1163, NG. IV 1, s. 183.
  3. ↑ NG. IV 5, s. 282 f.
  4. ↑ DN. II n. 257 o. fl. steder.
  5. ↑ DN. II n. 257, XIII n. 29, NG. IV2, s. 284.
  6. ↑ DN. IX n. 263, IV n. 1105; NG. IV2, s. 286.
  7. ↑ I Eddakvadene og den ældste skaldedigtning betyr folk: I. krigerskare, kjæmpende mænd, II. kamp, strid, men aldrig »folk, mennesker«. I Grimnismál, str. 48 (siz meþ folkom fórk), betyr folk ogsaa snarest krigerskarerne som Odin fór med. Oldslav. pluku, som er laant fra germansk, bet. »krigerskare«.
  8. ↑ NG. I, 139 f. NG. I, 172.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Historisk_Tidsskrift_(Norway),_femte_række,_fjerde_bind_(1920).djvu/123&oldid=224587»