Wikikilden

Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/125

Denne siden er ikke korrekturlest
119
TINGSTEDER, GILDER OG ANDRE GAMLE MITTPUNKTER

Land var stevnestedet Garder, ikke langt fra Ullensaker, som i middelalderen var kirkested og hvor det i hedensk tid var en helligdom til Ullin eller Ull[1]. I Søndre Land var stevnestedet Hov, kirkested i Hov sogn, – a Hofue a rettom stemneby i Lande, som det oftere heter[2]. Navnet viser at det her alt i hedensk tid var en helligdom. I Gran paa Hadeland var det to – eller maaske tre – tingsteder. Det ene var Granavollen (a Granar wælle) ved søsterkirkerne paa Gran[3], det andet Løken (Leikvin) paa østsiden av dalen a Lœykini i Handali a Hadalandi, som det heter[4]. Paa østsiden av Jaren sjø i Gran ligger Horgen (Hǫrgin), et ældgammelt kultsted og i middelalderen kirkested, hvorefter et sogn kaldtes (Horghina sokn, 1369)[5]. Nabogaard til Horgen er Framstad, som ogsaa var tingsted (a medal Frammeæstodum a stæmnobynom er liggær j Horginæ sonk)[6].

I Buskerud amt er det ogsaa mange merkelige tingsteder, baade i dalene og i flatbygderne. Stevnested i Nore sogn i Numedal var Megaarden (Miðgarðr)[7]. Gaarden er langt fra kirken; men nabogaarden heter Jeljorden (1570 skrevet Geldeiorden, 1600 Gilleiordt). Da disse to gaardene maa ha været mittpunkter i bygden, kunde en gjætte paa at navnet Jeljorden betyr »gilde-jorden« og at det her i ældre tid har været møtested for et gilde. I Opdal herred var tingstedet Møkstu (a Mykklæstouo) like ved kirkestedet, Opdal[8]. Ogsaa i Veggli sogn i Rollag finder vi det samme navn (a Myklæstuu, d. e. Myklastofa, »den store stue«). I Veggli er Møkstu nabogaard til kirkestedet, Veggli, og flere brev er utstedt dér[9]. Jeg tror derfor at begge gaardene har faat sit navn, fordi det paa deres grund har staat en særskilt stor stue, som var hele bygdens eie, en slags gildestue[10].

Fra Hallingdal kjender vi tingstederne i Aal og Gol. I Aal heter det 1508: »wi warom widh stapvlen i Aal a rettha thingstaad«[11]. Tingstedet var altsaa ved støpulen (klokketaarnet) ved Aal kirke[12]. I Gol synes Lagmandsgaard

  1. ↑ DN. II n. 219, NG. IV2, s. 203–205.
  2. ↑ DN. II n. 768.
  3. ↑ DN. II n. 732.
  4. ↑ DN. III n. 169, 388.
  5. ↑ NG. IV2, s. 155; Kultminder, 290.
  6. ↑ DN. II n. 456.
  7. ↑ DN. V n. 435, NG. V, s. 467.
  8. ↑ DN. IX n. 367, 398, NG. V s. 451.
  9. ↑ DN. IX n. 398, 447; NG. V, s. 433.
  10. ↑ Flere Numedalsbrev er ogsaa dateret Glaim i Veggli (NG. V, s. 43), se DN. IX n. 344, 364, 374. Men Glaim synes ikke at ha været tingsted.
  11. ↑ DN. II n. 1029.
  12. ↑ NG. V, s. 153.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Historisk_Tidsskrift_(Norway),_femte_række,_fjerde_bind_(1920).djvu/125&oldid=224589»