I Hedenstad i Sandsvær, nabosognet til Efteløt i nord,
finder vi ogsaa to tingsteder, Hotvet og Hassel[1], et stykke
fra hverandre og ingen av dem like ved kirkestedet[2]. Heller
ikke er det nær ved navn som minder om hedenske kultsteder.
Præstegaarden er derimot nabogaard til Loftstuen
(j Lofftstwffwonne, 1489), som ogsaa synes at ha været en
slags stevnestue[3]. Vi finder samme navn i Opdal i Numedal
(Lofztouen, 1510), hvor gaarden ogsaa synes at ha været
stevnestue ved siden av Møkstu. Loftstuen ligger paa den
andre siden av elven og længer oppe i dalen. Jeg skulde
tro at den fra først av var et gildeloft, like ens som loftet
paa Villand i Hovet i Hol i Hallingdal[4]. – I Krødsherred
var stevnestedet Olberg, som ogsaa er kirkested[5].
Fra flatbygderne kjender vi ogsaa mange tingsteder. Ringerike blev like ens som Hedemarken tidlig samlet til et rike. Ingen under at tingstederne dér ogsaa har interesse. I Hole møter vi, synes det, to stevnesteder, Frøishov og muligens nabogaarden Gomnes, et gammelt høvdingesæte, som nævnes ved 1200[6]. Frøyshov er en ældgammel helligdom viet til Frøy. Gamle navneformer viser at gaarden egentlig het Frøysin (av gudenavnet Frøyr og vin). Mellem Frøishov og Gomnes ligger Onsaaker (Óðinsakr), hvor Odin mot slutten av hedendommen blev dyrket. Like ved er Hole præstegaard og nabogaardeun Helgeland (»det hellige land< av heilagr), som jord, som hørte til gudehov, ofte blev kaldt. Frøihov (i Røise) var mulig ogsaa tingsted[7]. – Norderhov præstegjæld har navn efter et tempel til guden Njord (Njarðarhof), som stod der hvor kirken siden reiste sig[8]. Paa tingvolden ved Norderhov (a þinghuellinum viðer Nerderhofs kirkiu a Ringariki, som det heter i 1356)[9] møttes bønderne paa Ringerike fra gammel tid til ting og stevne. I Haug, nabosogn og anneks til Norderhov, var tingstedet Løken (Leikvin), nabogaard til kirkestedet og fra ældgammel tid leikarvoll i bygden[10].
- ↑ DN. III n. 601, XIII n. 189, III n. 932.
- ↑ NG. V, 394 ff. (kirkestedet, Hedenstad, er g.n. 113, Hotvet g.n. 120 og Hassel g.n. 131).
- ↑ DN. II n. 954, IX n. 219.
- ↑ Se nedenfor.
- ↑ DN. X n. 259, NG. V, 204, 206 f.
- ↑ DN. I n. 344, X n. 139, V n. 736; NG. V, 10. Alt i 1335 nævnes stevnestuen paa Frøishov (j stæfnu stofuonni a Frœysofue a Rœysi, DN. I n. 344).
- ↑ NG. III, 6, DN. X n. 139.
- ↑ NG. V, s. 22, 30.
- ↑ DN. IV n. 379, jfr. n. 327, III n. 355, X n. 553.
- ↑ DN. II n. 296, IX n. 191, NG. V, 48.
