Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/129

128

TINGSTEDER, GILDER OG ANDRE GAMLE MITTPUNKTER

tryk av at være yngre end paa østsiden av fjorden og paa Oplandene. I Hof, eller Røyrdalr^[1], som det het i gammel tid, var tingstedet Hof, kirkestedet, hvor det i hedensk tid maa ha staat et gudehov. I Botne var det Grønmørk (Grýtumǫrk)^[2], i Vaale Hotvet, begge nabogaarder til præstegaarden^[3]. I Borre synes det at ha været Sem^[4]. Sem er nabogaard til Røre (av røyrr »stenrøis, gravrøis«) og denne igjen til Voll, hvor de svære gravhaugene ligger, som A. W. Brøgger mener gjemmer Vestfoldkongernes ben. Voll igjen er nabogaard til kirken og præstegaarden i Borre^[5]. Paa Skrikestad i Fon, anneks til Ramnes, blev det i 1480 holdt almindelig bygdeting (a almenneligh bygdaproffsz stempno)^[6]. Gaarden ligger ikke like ved kirkestedet. I Ramnes var stevnestedet, synes det, Solberg, nabogaard til præstegaarden^[7]. I Høijord, anneks til Andebu, var det kirkestedet Høijord (Haugagerði), som sognet har navn efter^[8]. Like ved er Skjeau (*Skedjuhof ell. Skeiðiholf), hvor navnet viser at det har været hesteskei i gammel tid. Til Skjeau hørte bl. a. et underbruk som i gammel tid maa ha hett Loptsbœr, d. e. en gaard med loft eller to høider. Mulig har det engang staat et gildeloft paa gaarden.

I Sandeherred var lagmanden i Tunsberg i 1396 »a almennilegha byghdhe stemfno vidder Miulgnu rudhs fieldh nesta vidder Sioghunalla a aane sem liggaur j Sand[a] sonkt«^[9]. A. Kjær antar i >Norske Gaardnavne« (B. VI, 268 og 272) at Sioghaualla er Sjuevolden, underbruk til Herre-Unneberg, og at Miulgnurudh er Mønnerød. Men nabogaarden til Mønnerød er Sjue (*Sjófar), nær Lahellebugten. Skulde ikke da Sioghaualla være volden ved Sjue? Nabogaarder til Sjue er Vestad (*Véstaðir, av vé »helligdom«) og Freberg, som synes at indeholde gudinden Freyjas navn^[10]. I Tjølling var paa 1300- og 1400-tallet tingstedet Løve eller Lauve (Laufvin); alt i 1391 blev det holdt stevne i storstuen paa Øvre Løve (a œfre Laufvine j sedzstofuone)^[11], og i 1397 var 4 navngivne lagrettesmænd »a almannalegha byghda stæmfno j sedzstofuone

1. DN. XI n. 127, I 996, NG. VI, 53. [Wikikildens anmerkning: Fotnotetegnet mangler i originalen.]
2. DN. XI n. 270.
3. DN. X n. 52, XI n. 67. NG. VI, 94.
4. DN. IV n. 599.
5. A. W. Brøgger, Borrefundet (Videnskapsselskapets Skrifter. II. Hist.-filos. Kl. 1916. No. 1).
6. DN. V n. 908; NG. VI, 151.
7. DN. IV n. 464, NG. VI, 139.
8. DN. XI n. 60, VIII n. 215, 339, NG. VI, 138.
9. DN. III n. 496.
10. NG. VI, 272.
11. DN. X n. 81, 89, I n. 406, III n. 649.