Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/130

124

ALEXANDER BUGGE

j nedra garddenom j Laufuine«. Lauve-gaardene ligger like østenfor Tjølling præstegaard og er nabogaarder til denne^[1]. Mulig har ogsaa Lunde været stevnested; den er præstegaardens nabogaard i vest og har visst engang været,en del av den gamle kongsgaard Gjerstad^[2]. Tjølling er fra først av ikke navn paa sognet, men paa stedet, hvor kirken i bygden staar. Den gammelnorske form av navnet er Þjóðalyng eller Þjóðlyng^[3]; første led er þjóð »folk«, andet led lyng »lyng, lyngslette«. Meningen med navnet er da »folke-lyngen, folke-lyngsletten«. Volden, hvor i kristen tid kirken reiste sig, har faat sit navn, fordi folk fra ældgammel tid brukte at møtes her. – Nær ved laa Jo det navngjetne gudehov Skiringssal. Derav kom det, at det blev holdt ting paa Tjølling »folkelyngen«, ikke herredsting, men snarere fylkesting. Endda i 1557 møttes almuen i Brunla len ved Tjølling kirkegaard^[4].

I Brunlanes møter vi som tingsted den gamle, navngjetne storgaard Manvik, som alt paa Sverres tid er sæte for navngjetne lendermænd. Navnet er ikke sikkert tydet, men maa være gammelt. Like ved har det fra ældgammel tid ligget kultsteder. Ret overfor Manvik er Berg kirke, som igjen er nabogaard til Gusland (i Gudthlandum, 1335). Dette navn er vel ikke sikkert tydet^[5]; men omgivelserne viser, at første led maa være guð »gud«, og at det i nærheten har været en til guderne viet helligdom, som jorden har tilhørt. I Borre og i Andebu finder vi samme navn^[6]. Gusland i Borre er nabogaard til Løs (i Liodhusum, som det skrives i Biskop Eysteins Jordebog, s. 184). Samme navn har vi ogsaa i Lyhus, en nabogaard til Manvik (navnet skrives i Lødhusum i Eysteins Jordebog, s. 45)^[7]. Oprindelig har navnet lydt Ljóðhús(ar). Vi har samme navn i Vestergötland i byen Lødøse, som i sagaerne skrives Ljóðhús^[8] og i det gammelnorske navn paa byen Lewis i Hebriderne. Ljóðhús paa Hebriderne er dog en omformning av øens oprindelige kel-

1. Jfr. Lorens Berg, Tjølling, 282.
2. Sammesteds, 264, DN. VIII n. 346.
3. A. Kjær i »Festskrift til Alf Torp«, s. 185.
4. DN. I n. 1118.
5. NG. VI, 323.
6. NG. VI, 118, 164.
7. NG. VI, 326.
8. I tidens løp blev navnets opr. betydning glemt og folk trodde at Lióðhús(ar) var en opkaldelse efter byen i Vestergötland. Derav kom det at et underbruk under nabogaarden Stenbjørnrud fik navnet Kongell (første gang nævnt i 1668). Konghelle og Lødøse er jo nabobyer.