tiske navn Leodus[1]. Ogsaa i Norge har vi navnet flere steder. Saaledes var det i Bø i Telemarken like ved præstegaarden et sted som paa 1300- og 1400-tallet skrives a Liodhuse, i Liødhusum. Første led i dette navn er ljóðr »folk, samlet folkemasse«. Navnet forklares av A. Kjær som »Sted, hvor Folk jevnlig samles«. »Stedets Brug som Thingsted, som Markedsplads eller paa anden lignende Maade kunde da have givet Anledning til Navnet«[2]. Lorens Berg nævner Lyhus i sin bok »Brunlanes, en bygdebok« (s. 403). Han tænker sig at navnet her paa Neset kan »sigte til at det i gammel tid har været en markedsplass«. Men da blir sidste led i navnet húsar eller oprindelig hús vanskelig at forklare[3]. I Bratsberg amt er det en hel del gaardsnavn som ender paa hús, húsar eller húsir (f. flert.). Men det er enten nu mest forsvundne partsnavn av gaarder som Andréss-hús, Dǫllu-hús, Rolleifshús o. s. v., eller navn som viser hen til bebyggelsen, som Lopthús, Viðhús(ir), Vetrhús o. fl. Et navn, som ender paa hús(ir), maa komme av at folk av en eller anden grund har tat ind eller bodd dér. En markedsplass kræver for stort rum, til at det kan være tale derom. Jeg tror at gaarden er blit kaldt Ljóðhús, fordi folk holdt til dér, naar de møttes til de hedenske blotfester. Siden blev de, som jeg nedenfor skal søke at vise, til en slags gildeskaaler.
I Hedrum kjender vi to stevnesteder. Det ene var Bakke eller Bakken (a Bakkanom a rettom stemfnabø sæm ligger j Heidrems sokn a Vestfold, som det heter i 1440)[4]. Det findes endda i Hedrum en gaard ved navn Bakke. Den ligger i en utkant av sognet, i Ismarken, øst for Herbjørnrød og syd for Holt. Som Lorens Berg rigtig bemerker, kan ikke de gamle skindbrevene, hvor Bakken nævnes, angaa denne avsidesliggende gaard; »det maa ha ligget en gaard
- ↑ Saaledes skrives navnet f. eks. i »Cogadh Gaedhel re Gallaibh« (Wars of the Gaedhil with the Gaill), ed. Todd, 15216. Senere er d blit aspireret og navnet skrives Leodhus, Leoghus (Cathreim Cheallacain Caisil, c. 16, 19). Derav kommer sammenblandingen med Ljóðhús.
- ↑ NG. VII, 211 f.
- ↑ Jeg tror at den oprindelige form av navnet er Ljóðhús i ental. Men fordi det var flere hus paa en gaard og fordi saa mange andre gaardnavn (f. eks. de paa -staðir) har flertalsform, saa blev ogsaa Ljóðhús til *Ljódhusir (í Ljóðhúsum), like ens som f. eks. Viðhúsir, likeledes i Bø (NG. VII, 212.)
- ↑ DN. II n. 739, jfr. I n. 397 (1367): j sætstofuonne a Bakkanom j Hæidæræims sokn.
