(j Gyldestadum)[1]. Er denne tydning rigtig, da viser den at det i Skjee i Stokke og sydligst i Hedrum i vikingetiden var et gilde like ved volden, dér folk møttes til lek og ting.
Bedst kjender vi dog i Vestfold tingstederne op over Laagen, i Lardal, hvorfra de – som vi før har set – har bredt sig videre til Sandsvær, Flesberg og Numedal. I Svarstad sogn var det flere tingsteder: Hole og Gjerpeland, nabogaarden til præstegaarden (Svarfaðarstaðir)[2], og Tanum, nederst i sognet[3]; i Styrvold sogn var Haneval, nabogaard til kirkestedet[4], og i Hem sogn Roso tingsted. Roso er likeledes nabogaard til kirkestedet[5].
Utenfor de amter, som jeg i det foregaaende har nævnt, kjender vi litet til tingstederne. Det jeg i det følgende kan nævne, er bare spredte eksempler, som ikke gir noget paalitelig billede. Som oftest blir bygdetingene holdt like ved kirken og præstegaarden. Slik var det f. eks. i Bamle paa Grenland. Der blev holdt ting paa kirkestedet, Skeiði, eller like ved paa nabogaarden Rogn eller paa Linderyg, underbruk til præstegaarden[6]. Det gamle navn paa kirkestedet er en avledning av skeid, n. »bane til kapløp eller kapridning«. En nabogaard heter Vinje (Vinjar) og har vel i gammel tid været et kultsted[7]. Vi tør tro at alt i førstningen av vor tidsregning har folk i Bamle møttes til lek og gudsdyrkelse dér hvor kirken siden reiste sig. I Telemarken kjender vi faa tingsteder. Hovedtinget for Vesttelemarken blev holdt paa Aasland i Mo, ikke langt fra Dalen ved enden av Bandak. Navnet Aasland indeholder mulig som første led æsernes navn (* Ásaland); i saa tilfælde har det i hedensk tid været et kultsted[8] I 1360 nævnes ogsaa et ting paa Igufstveit, som rimeligvis er Igletveit i Seljord, nabogaard til Maneim[9]. I Vinje blev det holdt ting paa Særen, ved østenden av Vinjevatn, mens kirken ligger ved den andre enden[10]. Tingstuen paa Særen nævnes
- ↑ DN. III n. 910.
- ↑ DN. IX n. 512, 766, 772, X n. 118, NG. VI, 373.
- ↑ DN. II n. 617, NG. VI, 239.
- ↑ DN. XI n. 565, NG. VI, 378.
- ↑ DN. VIII n. 255, NG. VII, 382.
- ↑ DN. IX n. 457, XIII n. 85, IX n. 1004, I n. 919.
- ↑ NG. VII, 58 f.
- ↑ A. Bugge, Hvorledes Vesttelemarken blev bygget (»Norsk folkekultur« II, 16).
- ↑ DN. XIII n. 23. Jeg har før forklaret Igufstveit som en nu forsvunden gaard i Høidalsmo, men det er mindre sandsynlig.
- ↑ DN. XIII n. 23.
