i 1472[1]. I Fyresdal blev det holdt ting paa Væting ovenfor præstegaarden[2] og paa Bondal i Kleivgrend. I Nissedal blev det holdt ting paa Tveitene, nabogaard til præstegaarden. I Hjartdal nævnes som tingsted Lofthus[3]; gaarden ligger et stykke fra kirkestedet; det er nabogaard til Dysjaa (opr. *Dysjar, av dys, f. »stendysse, gravrøis«). Om det paa Dysjar i hedensk tid laa en samling gravhauger og i forbindelse dermed var en helligdom, vet jeg dog ikke. Av tingsteder i Østtelemarken kan nævnes Ullaren i Tinn (endda et vitnesbyrd om at dette har været en gammel helligdom viet til Ullin eller Ull) og videre i Ytre Flaabygd Flaam, som har git bygden navn[4].
Fra Agder (Aust- og Vest-Agder; de nuværende Nedenes og Lister og Mandals amter) kjender vi fra 1300- og 1400–tallet navnene paa de fleste av skipreiderne; disse var ogsaa tinglag (skipreiða og þinghá falder sammen). De har navn efter en gaard, som ogsaa var tingsted, f. eks. Fetho Thinghaa (1460), Ffette skipredhe (1534) og Fetthe tyngh (1529) efter Fede, kirkested i sognet av samme navn[5], og Foss i Søndre Undal, hvor det likeledes var et kjendt tingsted, som skipreiden og tingkredsen var nævnt efter[6]. Flere av de gaarder, som skiprederne har navn efter, nævnes dog aldrig i gamle brev og om de virkelig fra gammel tid har været tingsteder, er ikke sikkert. Paa Aust-Agder nævnes Sands skipreida[7], Bringsvers (Bringsfjarðar) skipreiða, og Strengjareiðs skipreiða[8]. Sands sk. omfattet Birkenes, Høvaag, (Vestre) Moland og Eide sogner; hvilken gaard dette skiprede har navn efter, vet jeg ikke. Bringsvers skiprede (Bringxfiard Skipr.) omfattet Hommedal, Fjære, Øiestad og Froland. Det har navn efter Bringsvær, nabogaard til kirkestedet i Fjære[9]. Strengjareiðs sk. menes at ha omfattet Tromø, Østre Moland, Flosta, Dybvaag, Holt, Gjerstad og Søndeled sogner; det har navn efter Strengereid i Holt[10]. Desuten nævnes i 1506 Frystadhe skyffredhe[11]. Den har navn efter Frikstad i Myk-
- ↑ DN. V n. 876.
- ↑ Til Væting og nabogaarden Moghus, som opr. var en part av Væting, hører en flat vold som kaldes Skeie og ligger nedover mot kirken og Øyskogn, dér en stor samling gravhauger viser at det har været begravelsesplads alt i hedensk tid.
- ↑ DN. IX n. 373.
- ↑ DN. VIII n. 507, 729. Flaabygd hørte likesom Vesttelemarken til Skatlandet. NG. VII, 193, 268.
- ↑ NG. IX, s. 270 og citaterne dér og DN. II n. 1091.
- ↑ DN. V 957 og NG. IX, 164.
- ↑ DN. II n. 758.
- ↑ Norges land og folk, Nedenes amt, udg. ved A. Helland I, 18.
- ↑ NG. VIII, s. 120 og henvisningerne dér.
- ↑ NG. VIII, 42.
- ↑ DN. X n. 296.
