land, som i middelalderen hørte til Vegusdal. En gaard i Herefoss siges at ligge i Frikstad skipreide. Frikstad ligger langt fra det gamle kirkested og ikke nær noget hedensk kultsted. Hverken Frikstad, Strengereid, Bringsvær eller Sand nævnes som tingsteder i gamle brev, og jeg tviler paa at de har været det i meget gammel tid. Herredstingene blev – det kan vi se – holdt paa andre steder og paa Aust-Agder og i Robygdelaget næsten overalt nær kirken. Slik var det i Froland, Aamli, Øiestad og i Sætesdal, hvor hovedtinget blev holdt paa Bakke (egt. »Bakken«) ved Aardals kirke i Bygland[1]. Hovedtinget for hele Aust-Agder blev holdt paa den gamle kongsgaard i Øiestad, Nedenes (Niðarnes), som amtet har faat navn efter. Hit blev det stevnet fra herredstingene, bl. a. fra Bygland. I 1459 kaldes Nidarnes »ret stevnestue paa Aust-Agder«[2].
Tingstederne paa Vest-Agder er det heller ikke let at faa et indtryk av. De synes for en del at være forholdsvis nye. Mellem dem kan nævnes: Oddernes kirkegaard[3], Klepland i Søgne[4], som en skipreide og tingkreds kaldtes efter, et stykke ovenfor kirkestedet, Frøisland i Halsaa, et gammelt kultsted og nabogaard til kirkestedet[5], og Holmegaard, kirkestedet i Holme[6]. Ved siden av Holmegaard maa ogsaa Kaddeland (*Kallaðarland) ikke langt derfra ha været tingsted. Derefter hadde Kallaðarlands þinghá navn[7] og skipreiden kaldes ofte derefter[8]. Videre kan som tingsteder nævnes Øislebø og Bjelland, kirkesteder i sognene av samme navn[9], og Foss i Valle sogn i Søndre Undal; gaarden ligger langt fra det nuværende kirkestedet, men ved
- ↑ DN. IV n. 827, I n. 642, 774, VIII n. 383, I n. 714.
- ↑ DN. IV n. 946, XII n. 228. I Norske Gaardnavne VIII, 42 heter det om Strengereid i Holt: »Ofte nævnt i den senere Middelalder, fordi det var Thingsted, og Skibreden derfor nævntes derefter«. Jeg har i DN. ikke fundet noget eks. paa at Strengereid nævnes som tingsted; jeg er ikke viss paa at skipreiderne er nævnt efter tingstederne.
- ↑ DN. II n. 962.
- ↑ DN. X n. 149. Hvorfor Klepland er blit tingsted, kan jeg ikke sige. Det maa ha været en gammel storgaard; paa dens grund er bl. a. en langhaug med en bautastein (Nicolaysen, Norske Fornlevninger, 268).
- ↑ DN. XV n. 22, NG. IX, 75. Frøisland (Frøysland) indeholder som første led guden Frøys navn.
- ↑ DN. VI n. 665, IX n. 777.
- ↑ DN. VI n. 399, 422; NG. IX, 89.
- ↑ DN. IX n. 267 o. fl.
- ↑ DN. IX n. 267, VI n. 434, NG. IX 107, 111, 127.
