Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/136

130

ALEXANDER BUGGE

siden derav stod det i middelalderen en kirke paa Foss. Efter gaarden nævntes før Foss þinghá og Foss skipreiða. Tinghaugen paa Foss med en bautastein paa nævnes i 1492^[1]. Ved siden derav ser vi at det 1544 blev holdt lagting paa Steinsland i Søndre Undal^[2]. I Vanse blev det i 1521 holdt ting paa den gamle storgaard Huseby paa Lister^[3]. Men det sædvanlige tingsted var kirkestedet, hvor det alt i hedensk tid var en helligdom til Vanerne; j stofwnne a Wansyne blev tinglæsninger gjort^[4]. Ikke langt borte, paa den andre siden av et vand og like ved fjorden – tre kilometer fra præstegaarden – ligger Helvig (Helgavík, d. e. den hellige vik); navnet vidner om at det her i hedensk tid har været en helligdom. Efter Helgavík kaldtes tingkredsen og skipreiden (Helgavík(ar) þinghá^[5] eller en enkelt gang Hælgha wyka thynghstadh^[6] og H. skipreiða)^[7]. Vi kan av dette slutte at Helvig ogsaa har været tingsted. En enkelt gang nævnes det ogsaa som saadant^[8]. I Fede var kirkestedet gammel tingplass; Fetthetyngh nævnes i 1529^[9] Derefter kaldtes tingkredsen og skipreiden^[10]. Til Fede skipreide hørte ogsaa Liknes. Tingstedet her var Eigeland, nabogaard til Elgistrøm, hvor navnet viser at det i hedensk tid var en helligdom^[11]. Bergs skipreide og tinglag, som omfattet Lyngdal, Aa sogn og Austad sogn, har navn efter Berge, i Aa sogn i Lyngdal. Paa Berge stod før en kirke og her var tingsted^[12]. Som skipreider og tinglag i Lister og Mandals amt nævnes videre: Akradals skipreiða (eller Vats sk.), som omfattet Helgebostad, Bjelland, Grindum og en del av Konsmo sogn, og Ves skipreiða, som omfattet Oddernes, Tveid og Vennesla. Akradals sk. har navn efter Aagedal i Grindum eller i Bjelland^[13]; det blev siden (1495) kaldt Vats skipreiða efter Tingvatn i Hægebostad. Navnet viser, at det her har været holdt ting; men dette nævnes ikke i gamle brev. Det samme er tilfældet med Ve i Tveid, som skipreiden var opkaldt efter. Navnet viser, at det her alt i hedensk tid har

1. DN. V n. 957; se ellers henvisningerne i NG. IX, 164.
2. DN. VI n. 573, NG. IX, 169.
3. DN. VI n. 682.
4. DN. IV n. 882, 996.
5. DN. IV n. 882, 967 o. fl.
6. DN. II n. 910.
7. DN. XVIII n. 94.
8. DN. IV n. 891.
9. DN. II n. 1091.
10. NG. IX, s. 279 og de der anførte citater.
11. DN. VI n. 622; NG. IX s. 291 f.
12. NG. IX, 242 og de anførte eks.
13. NG. IX s. 125, 128.