nessons proces blir ogsaa slikt et fylkesting, det paa Trondenes paa Senja kaldt lǫgþing (a logþingi þvi sem her er i þessu fylki. En þat er Þrandarnes þing)[1]. Efter at det var oprettet lagmandsembeder, blev det, som bekjendt, en ny inddeling i lagmandsdistrikter, som ogsaa blev kaldt lǫgþing. Men ogsaa i ordningen av de mindre retsomraader blev det i tidens løp ændringer og utvikling. Skipreide-tinget blev fra først av bare holdt for at avgjøre saker, som vedkom ledingsvæsenet, men i slutten av Haakon Haakonssons tid fik det ogsaa domsmagt i vanlige retssaker. Det heter i Indledningen til Frostatingsloven (k. 23): Suá vilium ver at se sem búöndum er hœgligra at sœkja helldr á skipreiðu þingum en á fylkis þingum bæði várn rett ok siálfra sinna. I Landslovens Landeværnsbolk heter det om vaapentinget (III k. 12): Þat skal eiga firir endilangan Noreg. Þat skal eigi stœrum saman eiga en skipreiðu þing[2]. Skipreidetinget blev dog aldrig, som Gustav Storm synes at mene, laveste ting-instans. Storm siger i efterskriften til »Sigurd Ranessøns Proces (s. 50): » Alligevel kan man ikke benegte Muligheden af at Redaktøren af þingaþáttr kunde have skaffet sig Oplysning om Navnet paa Thingstedet for Steig Skibrede og har indtaget det i sin Fremstilling af Begivenhederne ca. 1114, uagtet Skibredething neppe allerede dengang brugtes som laveste Thing-Instans«. Vi har under gjennemgaaelsen av tingstederne paa Agder set, at herredstingene blev holdt paa andre steder end skipreidetingene og at de var flere i tal end disse, og slik var det rundt i landet.
- ↑ Sigurd Ranessøns Proces, udg. af Gustav Storm, s. 11, 25–27; jfr. A. Taranger, Udsigt over den norske rets historie I, s. 37 anm. 1.
- ↑ I Norges land og folk, Lister og Mandals amt (udg. af A. Helland) I, 22, heter det: »I 14de og 15de aarhundrede, da skibrederne ogsaa var thinglag (þinghá, þingstoð)«. De var det alt i 13de aarh.
