Ogsaa inde i landet maa det ha fundet en til skipreideinddelingen
svarende omlægning av tingkredsene sted
i løpet av 1200-tallet. Hertzberg oversætter i glossaret til
Norges gamle Love (V, s. 740) þinghá med »thinglag, distrikt,
hvis indbyggere er fælles om et lokalthing (herredsthing)«.
I denne betydning brukes det f. eks. i Frostatingsloven
(IV k. 7: í þingá þeirre sem þarf)[1] og i hertug
Haakon Magnussons retterbot for Ringerike og Hadeland
av 1297 (um sakareyri utan þinghár)[2]. I sagaerne brukes
ogsaa ordet i denne mere almindelige betydning »tinglag«,
saaledes i Olav den helliges saga og Fagrskinna[3]. Paa
Agder svarer derimot þinghá og þingstǫð til skipreiða. Saaledes
nævnes paa 1400-tallet Akradaals þingha[4] og Akredalsz
skipreide[5], Hælghauika thinga, Hælghawyka thynghstadh
og Helgauik skibrede[6], Foss þinga og Fooss skiipreidhæ[7].
Paa Agder kan saaledes ikke þinghá være navn paa de
mindste tingkredser; for hver þinghá eller skipreiða omsluttet
flere sokn, som fra gammel tid hadde hvert sit
tingsted. Likeens maa det ha været paa Oplandene. Ogsaa
dér har hver þinghá omsluttet flere sokn og i hver
þinghá har det været flere tingsteder. Den 10de mars
1432 kundgjør saaledes »Ketil Amundzson konungx vmbodz
man i Gudakers þinga« at han »var i vestra gardhin
a Dale 2 Rumodale a rettom stempnoby«[8]; i et brev av
13. mars kundgjør to »logrettomen j Gudhakirs þinga j
ydra lutin á Hedhmarkine«, at de har hørt det sige som
sant, at en mand har pantsat 15 øresbol i en gaard i Løiten[9].
Guðakr (nu Guaaker) ligger selv i Stange og nævnes ofte
- ↑ Jfr. Frost. XIV k. 7 og indledn. k. 15 n.
- ↑ NGL. III s. 30 n. 4.
- ↑ Se citaterne i J. Fritzners »Ordbog over det gamle norske Sprog« III2, s. 1021 f.
- ↑ DN. VI n. 424.
- ↑ DN. XIII n. 152. Skipreiden har navn efter Aagedal i Grindum eller snarere i Bjelland (NG. IX, 125, 128).
- ↑ NG. IX, 201.
- ↑ NG. IX, 164.
- ↑ DN. II n. 709.
- ↑ DN. I n. 637.
