som ret stevnested i Skaun, det gamle navn paa Stange[1]. Vi ser av dette at Guðakrs þinghá har omfattet i det mindste Løiten, Romedal og Stange og vel ogsaa Vang, med andre ord den sydlige del av Hedemarken. Det er det samme distrikt som nævnes i et brev av 24. sept. 1358, hvor Orm Torgrimsson kalder sig »lensmadher (a) sydra lutanom a Heidmarkenne«[2]. Den ovenfor nævnte Ketil Amundson og Orm Torgrimsson har hat samme stilling. Det siger jo ogsaa sig selv, at et omraade som hadde sin særskilte ombudsmand, maa ha været større end et herred eller et sokn. I Gudbrandsdalen kjender vi ogsaa navnene paa tinghaaene. Længst nord var *Holleiðis þinghá. Herom skriver O. Rygh i »Norske Gaardnavne«: »I endel Breve fra MA. forekommer et Bygdenavn, der lader til at have været en Fællesbetegnelse for hele det nuv. Nordre Fron Herred, Hedalen og Bredebygden av Vaage Herred. Denne Samling af Bygder omtales i flere af Brevene som en egen Herredsthingkreds (Thinghaa)«. Navnets rette form lar sig, mener Rygh, paa grund av de avvikende former, vanskelig bestemme. Jeg tror at Gudbrandsdalen like ens som Hedemarken har været delt i 2 tinghaaer, like ens som det var delt i 2 lensmands-sysler eller -ombud[3]. I et brev av 25. mai 1440 heter det: j øfra Hedale oc nedhra Hedale som ligger i Holledis þinghaa j nordhralutenom j Gulbra(n)dzdalum[4]. I 1432 heter det derimot i et brev: meer warom a Haraldstadom som ligger a Kuiknom j Holdlidene j nørdre sylzlene Gudbrandzdala[5]. – Længer syd i Gudbrandsdalen var Stafs þinghá, som Rygh merkelig nok ikke nævner noget om. Den maa ha navn efter gaarden Stav i Øier, som ellers ikke nævnes i gamle brev[6]. I et brev av 20. mars 1397 heter
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/142
Denne siden er ikke korrekturlest
136
ALEXANDER BUGGE
