umboð[1] og selv kaldes de alt i 1388 vmbodzmenn syslumanna[2]. Hele ordningen med lensmænd som sysselmændenes underordnede er snarest begyndt at træde ut i livet under Magnus Lagabøter, og under Magnus’s sønner er grænserne for deres virke blit nærmere optrukket. Samtidig med at det blev fastsat hvor mange lensmænd det skulde være i hvert fylke, er ogsaa fylkerne blit delt i lensmandsdistrikter og disse har faat navnet þinghá (tinglag). I en række gamle brev ser vi lensmændene optræde paa tinge og optage vitneprov og foretage tinglysninger[3], saa det er naturlig at lensmandsdistrikterne blev kaldt þinghá (jfr. heyja þing »holde ting«).
At det virkelig sammen med indførelsen av lensmandsombudet har fundet en omordning av tingkrinsene sted, synes at fremgaa av Haakon Magnussons før nævnte retterbot for Hedemarken og Ringerike av 1297. Dér heter det i § 14: Eigi vilium ver ok at syslumenn eðr lensmenn stefni bondum til logmanz um sakarœyris vthemtingar fyr en þat er kært ok profat ok ransakat með skilrikt heima i bygdini[4] þar sem málet gerðiz. Alle de haandskrifter, hvori denne retterbot findes, er sene – fra 16. aarh. – og fulde av feil og uoverensstemmelser. En variant har istedenfor um sakarœyris uthemtingar læsemaaten um sakar eyri útan binghái. Dette er efter utgivernes mening »vistnok den rigtigste Læsemaade«[5]. Men er dette saa, da er þinghá netop navn paa lensmandens distrikt. Vi har før nævnt, at paa Agder brukes uttrykkene skipreiða og þinghá i samme betydning. Dermed stemmer det vel overens, at lensmandens distrikt netop har været skipreiden. Saaledes nævnes i 1339 Baard
