som var soknekirke, nævnes i Stjørdalen; gaarden der den stod heter Vold, men kaldes i Aslak Bolts Jordebok af Kirkiuwelle[1]. Magnus Olsen har undersøkt alle disse navne paa vǫllr. Han siger: »De anførte sognenavne kan være ældre end kristendommens indførelse«[2]. Men senere taler han om »det vistnok hovedsagelig til historisk tid hørende Vǫllr«[3]. Av samme mening er Oluf Rygh. Han mener saaledes at ved en opdeling av den gamle gaard Eið »kan det senere Navn Eiðsvǫllr være opkommet«[4]. At disse navne paa vǫllr er unge, ser vi ogsaa derav at det ældre Leikvangr flere steder, men først efter reformationen, er blit til Leikvold, saaledes i Skedsmo paa Romerike[5] og i Hetland i Stavanger amt[6]. I ett tilfælde ser vi sikkert, at navnet Leikvǫllr gaar tilbake til kristen tid, men til tidlig middelalder. I Tomter i Romedal er Præsterud nabogaard til Tomte, som sognet har navn efter. O. Rygh siger herom: »Navnet og Beliggenheden nær Tomter Kirke vækker Formodning om, at Gaarden har været Bolig for en særskilt ved denne Kirke ansat Præst; ogsaa den gamle Kirke har sandsynligvis ligget her«[7]. Navnene paa ruð er, vet vi, fra tidlig i middelalderen. Fra denne tid maa ogsaa nabogaarden til Præsterud være; den heter nu Lekvolden Engeslet, men kaldtes oprindelig bare Leikvollr. Leikarvolden ved Tomter kirke er sandsynligvis fra 1100-tallet. Desuten maa det merkes at vi har navnet Þingavǫllr i de norrøne nybygder paa de Britiske Øer: Tingwall, hvor hovedtinget for Shetlandsøerne før blev holdt paa en holme i »de Loch of Tingwall« (a Þinga velle i et brev av 1307), og Tynwall Hill (Þingavǫllr), det gamle hovedtingsted paa øen Man.
Efter dette kan heller ikke navnet Þingvǫllr være meget ældre end aar 1000, muligens er det yngre. Men
