grundsächliche Regelung haben nur die Goten, Burgunder und Langobarden aufgegeben, die völlig entgegensetzt nach römischem Vorbild die Rechtssprechung zur ausschlieszlichen Sache des beamteten Richters machten«? Hvorfor skulde folkefrihet, folkets deltagelse i retspleien og dets godkjendelse (ved vaapentak) av nye love, bare være et urgammelt eie for Germanerne mer end for de andre ariske folkeætter? Kan det ikke være at det hos Germanerne ogsaa har fundet en utvikling sted under paavirkning av høierestaaende sydligere folkeslag? Er det ikke tænkelig at det hos Nordgermanerne har været tider, først uutviklede som hos Kykloperne, da det hverken fandtes »raadsforsamlinger eller love«, og saa mere utviklede, da høvdingen og stammens ældste sagde ret og folket bare møttes til vaapensyn?
Av de skriftlige kilder kan vi selvsagt ikke lære noget. Vi maa spørge stedsnavnene. Lye i Time herred paa Jæderen har fra gammel tid været præstegaard. Selve kirkestedet var dog det nærliggende Time, hvorefter kirken og soknet kaldes Þyminæs kirkia og Þimins sokn[1]. Naar Magnus Olsen siger[2], at Lye var »præstegaard og kirkested«, da er dette ikke rigtig. Lye var bare præstegaard. Lye het i gammel tid Lýgi. Magnus Olsen sammenstiller dette navn med oldhøitysk urliugi »krig«, som er sammensat av ur »ut av« og *liuga »ved ed bekræftet overenskomst«, og mener at dets oprindelige betydning er »fredhellig sted, tingsted«[3]. Navnet Lýgi skulde være fra samme tid som vin-navnene, med andre ord ældre end vor tidsregning, snarest fra slutten av bronsealderen. Om Lye nogensinde har været tingsted, kan ikke sikkert ses av de gamle brev, som er bevaret; men det er mulig. Vi finder, som før nævnt (s. 114), samme navn i Lyen (Lýgin), nabo-
