gaard til Vaage præstegaard, og i Ljúfarvangr hvor altinget paa Vaage i 1280 blev holdt. Men det vanlige tingsted i Vaage var ikke Lyen, men kirkestedet, Ullensyn, og navnet Ljúfarvangr tilhører ikke vin-tiden, men er, som Magnus Olsen selv har paavist, meget yngre, fra folkevandringstiden. Endelig var det i Eidsvold paa østsiden av Vormen en nu forsvundet gaard, som het Lýgin. At den har været tingsted, vet vi ikke noget om. Endelig har vi i Skiptvet, Sørum og Ullensaker tre gaarder, som heter Lystad (i gammel tid Lýgistaðir)[1]. I alle tre herreder kjender vi dog de gamle tingsteder og vi har ingen grund til at tro at nogen av de tre Lystadgaarder nogensinde har været tingsteder. I alle tilfælder er disse navne ikke ældre end fra vikingtiden, og vi kan av dem ikke slutte noget om hvor gammel tingordningen er i Norge. Det kan vi heller ikke, saavitt jeg kan skjønne, slutte av navnene Lýgi og Lýgin, selv om de betegner »fredhellige steder«.
Andre stedsnavn, som kunde hjælpe os, findes ikke. Jeg har undersøkt alle de gaardnavn, som er sammensat med þing. Ingen av dem er ældre end vikingtiden. De ældste er Þingvǫllr i Romsdal, og Bommestad (*Bóndþingsstaðir?) i Hedrum. – Det sidste navn minder om Thingstadha sokn i Østergøtland[2]. Paa Island og Shetlands-
- ↑ Kultminder, 116 ff.
- ↑ Liste over navn, sammensat med þing: NG. I, 129 i Þingbærghom i Osfjerdingen (Rakkestad), forsvundet; NG. III, 271 Þinghaugr, plass under Hofs præstegaard, nabosogn til Grue, forsv.; NG. IX, 263 Tingvatn, Hægebostad; NG. X, 283 Tingholmen, Hetland; NG. I, 14 Tinghaug, plass under Nøkleby, Trøgstad; NG. I, 229 Tingsbu, plass under Rokke (1723); NG. III, 320 Tingby (Elverum) i forbindelse med det gamle tingmarked paa Torge; NG. III, 182 i Þingosom (Ting Os, Søndre Odalen), nabogaard til Østre Os; NG. IV2, 183 (Søndre Land) Tingvold (nævnes 1ste gang 1592), nabogaard til Odnes; NG. VI, 140 Tinghaug, nyt navn; NG. VI, 342 (Hedrum) Tinghaugen (1ste gang 1664) nabo-
