øerne er det en mængde stedsnavn, som er sammensat med ordet þing. Jakob Jakobsen siger i sin avhandling om »Shetlandsøernes stednavne«[1]: »Av navnene på de sogne hvori hovedøen »Mainland« ... er inddelt, ende omtrent halvdelen på -ting [on. þing, n., ting, tingkres, paa Island ogsaa = »sókn«, sogn].« Paa Island er de navn, som er sammensat med þing endda vanligere. Enhver vil let kunne se dette ved at se paa registret til Kristian Kålunds »Bidrag til en historisk-topografisk Beskrivelse af Island«; det er i dette 78 navn som begynder med þing, foruten navn som ender paa þing, bygdenavn som Múla-þing, Þorskafjarðar-þing o. fl. Þingvollr og Þingvellir heter ikke mindre end 5 steder. Vi kan selvsagt ikke av dette slutte noget om hvor gammel tingordningen er i Norge. Vi ser bare at paa 700-, 800- og 900-tallet da Shetlandsøerne og Island blev bygget var þing et særlig brukt ord ved dannelsen av nye stedsnavn, mens det tidligere ikke var det. Ingen norske stedsnavn paa -vin eller -heimr er sammensat med þing. Hadde det været ting i Norge alt paa den tid, da den første faste bosætning fandt sted, da maatte dette paa en eller anden maate ha sat sig spor i stedsnavnene like ens som paa Island og Shetlandsøerne. Men saa er ikke tilfældet. Selvsagt er tingordningen gammel her i landet. Mange tingsteder er, har vi set, nabogaarder ikke til kirkestederne, men til gaarder som i hedensk tid var de religiøse mittpunkter i bygder, f. eks. Ramstad, nabogaard til Hov i Spydeberg, Berger, nabogaard til Hov mitt paa Idesletten, og Guslund (Guðislundr), nabogaard til Veng (*Vangr) i Skjeberg. – Navnet Vangr
- ↑ Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1901, s. 173 f.
gaard til Bommestad (*Bóndþingsstaðir); NG. XIII, 370 Tingvold herred, Romsdal (Þingvǫllr); NG. XV, 339 Tingstaden (1ste gang 1590) = þingstaðr, men nyere navn om en plass med reiste stener, som blev holdt for tingplasser, men er hedenske gravsteder.
