Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/159

Denne siden er ikke korrekturlest
LITTERATUR


Hans E. Kinck. Renæssansemennesker, historien om Niccolò Machiavelli. Kristiania 1916. 336 s.

Machiavelli er en av de mest omstridte skikkelser i historien. Han hæves til skyerne av somme og fordømmes endda sterkere av andre. Jesuiterne, som selv fulgte den samme politik som Machiavelli synes at lære i »Fyrsten«, fik pave Paul IV til at sætte den paa listen over de forbudne bøker, og siden er det ikke den politiske skjændselsdaad ned gjennem tiderne som Machiavellis lære ikke har faat skylden for, først og fremst Bartholomæusnattens bloddaad som blev øvet av hans elev (?), Katharina Medici. En kan endog se sindige engelske historikere føre tilbake til Machiavelli som utspring den prøisiske politik, som har ført til den nuværende verdenskrig[1]. Rousseau kalder derimot »Fyrsten« for »republikanernes bok«. Machiavellis tanker satte frugt hos italienske frihetsmænd og republikanere i forrige aarhundrede og gaar igjen i ordskifte i italienske aviser nu under krigen. Ingen under at en skikkelse som Machiavelli maa lokke forskerne og kanske endda mere dikterne. Hans Kinck er, vet vi, begge deler. Han kjender Italien bedre end nogen anden herhjemme og er like godt hjemme i italiensk historie, litteratur og politik. Det er derfor med store forventninger en griper hans bok om Machiavelli. Og forventningerne blir ikke skuffet. Kinck eier ogsaa som historieskriver dikterens evne til at mane menneskene levende frem for os; ved hjælp av malende billeder og aandfulde sammenligninger forstaar han at

  1. Why We Are at War, Great Britain’s Case (Oxford 1914), s. 109.