Kjær er mig søvnen og endda mere stenens kulde,
saalænge skam og skade varer;
at intet se og intet høre er min store lykke.
Gaa, væk mig ikke! Jeg ber, tal sagte!«
Det er like ens som naar den tyske romantik sætter sine vidunderligste blomster midt under Napoleonskrigenes værste fornedrelse for Tyskland. De som naar høiest i renæssansen, en Michelangelo eller en Lionardo da Vinci, er netop ikke smittet av tidens vantro og skepsis, av dens kynisme og moralske opløsning. Nogen større motsætninger end Michelangelo og Machiavelli kan ikke tænkes. Men at ogsaa Lionardo tilhører en anden mennesketype end forfatteren av »Fyrsten« og den kyniske komedie »Mandragora«, viser hans bok om maleriet med dens glødende tro paa kunstnerens guddomsevner, en motsætning til Machiavellis skepsis[1]. Naar høirenæssansen paa diktningens omraade ikke eier noget navn som kan jevnføres med Dante, ja ikke engang med en Petrarca, men i høiden glimrende versekunstnere som Poliziano og Ariosto, da er netop tidens moralske opløsning dens mangel paa tro og idealer og dens kaldflir skyld i dette.
Naar en skal skrive om en bok, ligger det nær at fæste sig ved det som en er uenig i. En glemmer alt det en beundrer og er enig i. Og Kincks bok er tiltrods for alt et fængslende og aandfuldt arbeide av de sjeldne. Skrevet med en varme som er i slægt med Machiavellis ildsjæl, med videnskapsmandens metode og dikterens intuition gir »Renæssansemennesker« os et indblik ikke bare i den merkelige og omstridte personlighet, som har skrevet »Fyrsten«, men i hele hans samtid og i vigtige sider av renæssansens kultur. Og renæssansen vil altid staa som en stortid i den menneskelige utvikling.
Alexander Bugge.
E. Lipson, An Introduction to the Economic History of England, I, The Middle Ages. London 1915. 552 s.
De store kildepublikationene i England i de siste aarene, særlig Patent Rolls-serierne og alle bydiplomatariene, har lagt frem en mængde stof til landets økonomiske historie, og det er naturlig at forsøket nu blir gjort paa at skrive denne historien paa grundlag av det nye materialet.
- ↑ Lionardo da Vinci, Das Buch von der Malerei I c. 68 (Quellenschriften für Kunstgeschichte XV).
