Ogsaa overfor jordbruksforfatningen blir man sittende igjen
med en del spørsmaal som der ikke er git svar paa, men
som en indledning til studiet av Englands økonomiske historie
og som en oversigt over hvor forskningen nu staar,
vil boken trods alt være meget nyttig.
Edv. Bull.
G. von Below, Die deutsche Geschichtschreibung von den Befreiungskriegen bis zu unseren Tagen. Leipzig 1916.
Freiburgerprofessoren Georg von Below er i løpet av de sidste aar, ved siden av Meinecke, traadt stadig sterkere frem som en av de ledende blandt de tyske historikere. Baade ved særskilte bøker, ved sit fortræffelige tidsskrift, Vierteljahrschrift für Sozial- und Wirtschaftsgeschichte, og som utgiver av „Chroniken der deutschen Städte« har han fremmet kjendskapet til de tyske byer i middelalderen ganske betydelig, og som skarp og ubarmhjertig kritiker har han øvet bestemmende indflydelse paa flere forskningsomraader, navnlig indenfor den økonomiske historie. Med »Der deutsche Staat des Mittelalters« (1914) – et forsøk paa at slaa fast, i hvilken utstrækning Tyskland i middelalderen virkelig er en stat og hvordan denne »stat« skal defineres – slog han ind paa delvis nye baner, og omtrent samtidig begyndte han at beskjæftige sig indgaaende med moderne partihistorie (Die Anfänge einer konservativen Partei in Preussen; Internationale Wochenschrift 2⁄9 1911). »Der deutsche Staat des Mittelalters« forsøker at naa sit maal ad indirekte vei, ved kritisk, »dogmehistorisk« fremstilling av tidligere opfatninger, og alt her træder den aandshistoriske interesse for ideernes vekst og utvikling – rigtignok sterkt kritisk behandlet – saa sterkt frem, at det ofte skygger for selve bokens hovedformaal. Det er derfor ikke at undres over, at han i sin nye bok nu har tat op et rent aandshistorisk emne til behandling, hele den tyske historieskrivning fra befrielseskrigen til verdenskrigen[1].
I motsætning til Fueter, Geschichte der neueren Historiographie, som bare tar hensyn til den egentlige historieskrivning, behandler Below ogsaa den historiske forskning og
- ↑ Alt for snart 20 aar siden, i slutten av 1890-aarene, fremla han i en hidsig polemik med Lamprecht sit syn paa historieforskningens og -skrivningens metode og maal.
