har adskillig værdi i og for sig. Det viser sig nemlig at det tapte haandskrift X har været adskillig bedre end det, Stephanius brukte (paa enkelte punkter lar det sig endog gjøre at komme helt tilbake til den for begge disse to fælles kilde, Z), og forskjellen mellem dem er ganske stor.
Den nyvundne tekst gjør det saaledes overmaade sand- synlig, at Sven Aggesøn – uagtet han neppe var geistlig – har studert i Frankrike, snarest i Chartres; det fremgaar baade av hans kjendskap til der meget læste forfattere som Qvintilian og Terents, og især av hans kjendskap til den sætning som skriver sig fra den berømte skolastiker Bernhard av Chartres: nos quasi nani super humeros gigantum sumus, vi er dverger som staar paa skuldrene av kjæmper (og derfor allikevel kan se længere end dem – brukt om forholdet mellem oldtidens store mænd og Bernhards egne samtidige). Hans læsning av klassiske og middelalderlige forfattere, og fremfor alt forholdet mellem Saksos og Svens forfatterskap trær ogsaa langt tydeligere frem av den nye tekst end av den tidligere.
Edv. Bull.
av Stephanius’s tekst ser man imidlertid, at det skal bety »at dø« (det heter her paa det ene sted supremum explere diem og paa det andet naturæ debitum persolvere), og Gertz konjicerer da, at det oprindelig har staat debitum Ade (genitiv av Adam) persolvere, betale Adams gjæld (i henhold til Guds ord til Adam efter syndefaldet i Genesis). Det svake punkt i konjekturen var imidlertid, at han ikke kjendte netop dette uttryk fra middelalderlig latin, og det var derfor en stor styrkelse for rettelsen, da Gertz i en av Kolsrud utgit sekvens fra Viborgkirken fandt verset Ade post soluit debitum cursu consummato. Det er næsten som et regnestykke, hvor man kan gjøre prøve paa rigtigheten.
