Tune Ælin og nabogaarden Horgen, i Askim Gui (Guðvin) nabogaard til kirkestedet og Ven, nabogaard til Vaaler præstegaard og til leikarvollen (Løken), det gamle tingsted. I en utkant av Vaaler har vi ogsaa Onsaaker (Óðinsakr), som dog – tror jeg – er et yngre navn, da Odinsdyrkelsen kom sent til landet. Av vin-navn i Akershus amt har vi Disen i Aker og Dísin, det gamle navn paa Nes præstegaard paa Romerike, begge sammensat med disernes navn; Disen paa Romerike er ogsaa nabogaard til Ullershov (Ullinshof), hvor Ullin eller Ull blev dyrket. Videre har vi Gui (Guðvin) i Asker, Horgen (Hǫrgvin)[1] i Frogn, Nes paa Romerike (Finstad sogn og Udenes). Horgen i Udenes er nabogaard til Frøihov, hvor det i middelalderen stod en sognekirke og hvor Frey i hedendommen blev dyrket. Endelig har vi Nerdrum (Njarðarin) i Fet, hvor Njord er blit dyrket, nabogaard til Hovin (av hof og vin), Ulleren i Aker og Ullensakr, hvor Ullin eller Ull blev dyrket, Tori (Þór-vin) i Gjerdrum og Hovin i Østre Aker, Bærum, Høland, Fet, Ullensaker og Fenstad (Nes, Romerike). Hovin i Ullensaker er kirkested. Derunder anføres i Viniu (*Vin)[2]. Overalt, hvor Hovin findes, har det staat et gudehov. Men disse navn maa være yngre end flere andre vin-navn; for endda paa Tacitus’s tid brukte Germanerne ikke gudehov eller templer. Desuten har vi Aker (nu gamle Akers kirke), det gamle kirkested i Aker. I Hedemarkens amt har vi Vinju i Ringsaker ved kirkestedet av samme navn, Vinju i Veldre, nabogaard til Flesaker (Fylkishaugr), som sognet i middelalderen hadde navn efter, Ven i Løiten, nabogaard til præstegaarden og til Njarðarhof, og Ven i Stange, like i sydvest for kirken og nabogaard til Gildalundr, som har navn efter møtestedet for et gilde her mitt i bygden.
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/202
Denne siden er ikke korrekturlest
196
ALEXANDER BUGGE
