skognen i Søndre Trondhjems amt og Vin, det gamle navn paa præstegaarden og sognet i Suldal i Stavanger amt (Vinjar sókn)[1]. Ellers er gaardene av dette navn nabogaarder til kirkestedet og til gamle kultsteder. Av de navne paa kultsteder, som ender paa -vin og -akr er det ogsaa bare nogen faa, som senere er blit kirkesteder eller grændenavn og som altsaa fra gammel tid har været mittpunkt i bygden. Jeg kan foruten det tvilsomme Ulleren i Søndre Odalen nævne Ringsaker paa Hedemarken[2], Ullinsin, præstegaarden paa Vaage og Guðinarhvarfr i Asker (opkaldt efter gaarden Gui)[3]. I Vaage ligger følgende 3 gaarder sammen: Ullinsin, præstegaarden, Lyen (Lýgin) »den fredhellige vold«, og Fillinsø (Fillinsin), som efter Magnus Olsen er dannet av et ellers ukjendt gudenavn Fillin[4]. En faar en mistanke om at alle 3 gaarder fra først av har været deler av en gammel offentlig mark ved navn Vin og at de har faat sine navn fordi Ullin siden fik sin helligdom paa den ene kant av den, Fillin paa den anden. Lyen, det fredhellige sted, maa som mittgaarden fra først av ha været hovedstedet og ældst. De andre gaardnavn, som er sammensat av et gudenavn og vin, maa ha været private kultsteder, som bare én eller ganske faa gaarder soknet til. Hovin, som er et yngre navn og stammer fra en tid, da det fandtes gudehov, er derimot mangesteder blit sognenavn eller bygdenavn. Det samme er tilfældet med navn, som er dannet av et gudenavn i forbindelse med hof, salr, land eller liknende. Disse navn er yngre end vor tidsregning, fra folkevandringstiden eller kanske endda yngre. I Smaalenene kaldes saaledes Trøgstad og Askim i gammel tid Frøylandir efter Frøshov (Frøyshof), nabogaard til Trøg-
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/205
Denne siden er ikke korrekturlest
199
TINGSTEDER, GILDER OG ANDRE GAMLE MITTPUNKTER
