stad præstegaard; Tosebygden vestligst i Trøgstad kaldes i biskop Øysteins Jordebok i Þosofuebærghum, av Þórshof, en nu forsvundet gaard. En del av Skjeberg kaldtes Védalr (av vé »helligdom«). Onsø (Óðinsøy) svarer omtrent til det gamle Óðinssalr (»Odinssal); Tesalir var navn paa den vestlige del av Raade; kirken der kaldtes Tesala kirkja; navnet indeholder sandsynligvis guden Tys navn. Merkes kan ogsaa, at i Id var tingstedet paa Berger, nabogaard til Hov, som altsaa i hedensk tid maa ha været mittpunkt i bygden. I Skjeberg har vi hørt, at tingstedet var paa Guslund (Guðislundr), nabogaard til Veng (Vangr); men Vangr som navn paa kultsteder er jo fra »hof-tid«. I Onsø var tingstedet paa Hauge, nabogaard til Forsetlund; men tingguden Forsete var ikke dyrket i Norge før mot slutten av hedendómmen.
Like ens er det i Akershus amt. Av de nuværende sognenavn minder foruten Hovin bare to om hedensk gudsdyrkelse. Den enc er Ullensaker, som oprindelig het Ullinshof sókn, det andet er Udenes (Údylgjanes, »det fredhellige nes«), anneks til Nes paa Romerike. Av bygdenavn kan nævnes Hofeimadalr i Vestby (opkaldt efter Hovum [Hofeimar, av hof og heimr]), Guddalr i Østre Aker, og Frøyhofs sókn efter Frøihov i Udenes, hvor det i middelalderen stod en sognekirke. I Gjerdrum er præstegaarden nabogaard til Torshov (Þórshof).
I Hedemarkens amt er Ringsaker, som nævnt, et ældgammelt navn, hvis første led efter Magnus Olsens mening er et ellers ukjendt gudenavn Ringir. Vinju (Vin), nabogaarden, tør dog være et endda ældre navn. Balleshol sogn i Nes har navn efter gaarden Balleshol (Baldrshóll), hvor det maa ha staat en helligdom til Balder; det var dog først mot slutten av hedensk tid, at Balder blev dyrket. Paa Hovin i Furnes stod ogsaa en sognekirke. Vang præstegaard har vi før nævnt og at helligdommer
