der, som Løken (ell. Lekve) er nabogaard til, bære alle navn, som er yngre end Leikvin og som er fra »hof-tid« Vi maa derav ha lov til at slutte, at først møttes folk paa en eng eller græsvold mitt i bygden til lek (baldspil o. l.), og volden fik derav navnet Leikvin; derved blev Leikvin, leikarvollen, litt efter litt mittpunkt for alt liv i bygden, og da det efter begyndelsen av vor tidsregning begyndte at reise sig gudehov, som folk i en
Ingen gaarder av navnet Leikvin.
Ingen gaarder av navnet Leikvin.
38. S. 142, Løge (Time), nabogaard til kirkestedet, Time, og til præstegaarden Lyen.
39. S. 214 Lekven (Os), nær kirkestedet.
40. S. 478 Lekve (Ulvik), nabogaard til præsteraarden (n. 49–50 og n. 58).
41. 8. 533 Lekve (Voss), nabogaard til Vangens præstegaard (n. 47 og 48).
Ingen gaard av navnet Leikvin.
42. S. 394 Løken (Hov sogn, Sundalen, n. 41), nabogaard til Vinjevold, og tidligere kirkested (sognekirke. Ikke langt borte (n. 45) er Hovin (Hofvin) og litt længer borte (n. 50 Hov, som sognet har navn efter, og nabogaarden Aaker, som er stevnested.
42. Jakob Jakobsen, Shetlandsøernes stedsnavne (Aarbøger for nordisk oldkyndighed 1901, s. 167): »Endvidere findes »vin« temmelig sikkert indeholdt i »Levna [lɛvna]-meadow« (Quarf SShetl.), navn paa en engslette, en flad eng af firkantet form, som ifølge gammel lokal tradition i tidligere tider almindelig benyttedes til lege, særlig fodboldspil; sandsynl.: *»leik-vin« (leik-vinjar).«
