større krins soknet til og som var hele bygdens eie, saa kom disse naturlig til at ligge ved leikarvollen. Bare i Time paa Jæderen, hvor utenlandsk indflytelse tidlig gjorde sig gjældende, er mulig leikarvollen (Løge) og det nærliggende religiøse mittpunkt (Lye) like gamle. Men denne ene undtagelse stadfæster regelen. Nye leikarvoller opstod ogsaa i aarhundrederne efter vor tidsregning. De blev nu ikke længer kaldt Leikvin, men Leikvangr, fordi engen eller volden mitt i bygden, som var alles eie (almenning), i denne tid blev kaldt vangr. I Skedsmo har vi saaledes foruten Løken, som er tingsted og nabogaard til kirkestedet, i en utkant av bygden, Leikvold (opr.. Leikvangr)[1], paa Fletstein ikke langt borte har det mulig været en helligdom[2]. Mange steder er dog ogsaa Leikvangr blit mittpunktet i bygden. I Eidsberg i Smaalenene har vi, som nævnt, Løken i en utkant av herredet, i Hærland sogn[3]. Men i selve hovedsognet ligger Lekum (Leikvangr), som baronen Tore Haakonsson kaldte sig efter (de Campis Ludi). Lekum er nabogaard til Eidsberg præstegaard og var i middelalderen tingsted[4]. I Sogndal (Stavanger amt) er Leigvåddl (1668 Legvold, opr. Leikvangr) navn paa en vold ret imot præstegaarden[5]. Paa Sunnmøre er Leikanger blit sognenavn (efter Leikanger i Herøy herred)[6]. Men i de fleste tilfælde er Leikvangr ikke mittpunkt i bygden, hverken kirkested eller nabogaard til kirkesteder og heller ikke til gamle kultsteder; heller ikke er det tingsted[7]. Ogsaa det i betydning tilsvarede Leiknes er i Lister og Mandals amt blit
- ↑ NG. II, 271.
- ↑ Opr. *Fréttarsteinn av frétt det at spørge, især guderne for at faa orakelsvar.
- ↑ NG. I, 156.
- ↑ Se ovenfor s. 102.
- ↑ NG. X, 26.
- ↑ NG. XIII, 48 (n. 79).
- ↑ NG. III, 178. Leikvangr (Søndre Odalen), IV, s. 104 Leikvam (Østre Gausdal) VII, 232 Leikvam (Saude), X, 166 Leigvam (Høiland), 209 Leigvold, opr. Leikvangr (Randeberg, Hetland) XIV, 67 Leikvam Hitteren).
