sognenavn. Leiknes (nu Liknes) er bruksnummer under Eljestrøm, navn paa præstegaarden og rimeligvis fra meget gammel tid et kultsted[1]. Navnet Eljestrøm (Elgjarstraumr) er rimeligvis ældre end Leiknes. I saa tilfælde er forholdet her det omvendte fra der hvor Leikvin er blit kirkestedet. Folk maa først være begyndt at samle sig om Eljestraum som helligdom, og saa er det paa; grund av tilstrømningen av folk blit en leikarvoll ved kultstedet.
Som før nævnt tilhørte navnet Vǫllr og sammensætninger dermed den ældste historiske tid. Fra denne tid er da ogsaa Leikvǫllr som navn. Flere steder har Leikvǫllr avløst et ældre Leikvangr, saaledes Leikvold i Skedsmo, Leigvold i Randeberg sogn, Hetland, og Leigvåddl (opr. Leikvangr) i Sogndal (Stavanger amt)[2]. Et par steder, i yngre bygdelag, er Leikvǫllr ogsaa blit mittpunkt i bygden, saaledes i Gol i Hallingdal, hvor Leikvolden er nabogaard til præstegaarden[3], og i Tomter sogn i Romedal, hvor Legvolden engeslet er nabogaard til Præsterud[4]. Vi kan av dette slutte det samme som vi før har sluttet av tingstederne, at bygdelag med faste grænser og faste religiøse, retslige og selskapelige mittpunkter har været under dannelse helt ned i den kristne middelalder (og, tør hænde, like fra før vor tidsregning).
Hesten var alt kjendt paa den skandinaviske halvø i bronsealderen. Vi ser paa helleristninger billeder av kjæmpende ryttere. Men hesten var sikkert i denne tid et sjeldent og kostbart dyr, som bare var i høvdingers eie. Derfor var hestekamp og kapridning ikke i bruk i den ældste tid, tror jeg. Derav kommer det, at vi ikke
- ↑ Kultminder, 266; NG. IX, 292. Navnet Leiknes forek. ogsaa i Søndre Trondhjems amt, s. 82 (Heims sogn, Hevne) og s. 95 (Hevne), men uten at være mittpunkt i bygden.
- ↑ NG. II, 271, Kultminder, 217 og anm. 1.
- ↑ NG. V, 117, Gol præstegaard er n. 31, Leikvolden n. 32, 3, Gjesthus n. 33, 4.
- ↑ NG. III, 141.
