har nogen vin-navn, som til første led har skeið («bane til kapridning«, nynorsk Skeid »Væddeløb, Kapridning« [Aasen]). Men efter begyndelsen av vor tidsregning kom det skeid-voller rundt om i bygdene. Av den liste, jeg har git i anmerkningen ndfr.[1], vil vi se, at Skeið og det enstydige Skeiði og sammensætninger dermed findes som gaardsnavn rundt i Norge, eller rettere i det gamle Noregsvælde, fra Bohuslen (Skee prestegjeld i Vetterred) og helt nord til Lofoten (Skei i Hols sogn i Buksnæs), og i nybygderne baade paa Shetlandsøerne (Aarb. f. nord. Oldk. 1901, s. 147) og paa Island (jfr. Kålund, Hist.-topogr. Beskr. af Island, Registeret) Ludvig Daae har i »Norske Bygdesagn« (I, 51) et avsnit om »Hestekampe«; dér gjengir han en skildring fra 1780 av hestekampene í Valle i Sætesdal. Hestene sloges »paa en Plads ved Prestegaarden, der kaldtes Skeidvollen«. Siden »begav Sæbyggerne sig hen til en Plads paa den anden Side af Prestegaarden, som kaldes Leikvollen. Her red de omkaps, tre eller fire ad Gangen«. Slik som Daae her skildrer det, har det fra ældgammel tid været rundt i Norge. Storparten av de gaardsnavn, som er dannet av skeið, er kirkesteder eller nabogaarder til kirkesteder og gamle kultsteder. Nogen steder, som i Skedsmo paa Romerike, er skeidvollen (Skeiðismór) nabogaard til den endda ældre Leikarvoll (Leikvin). Dér har saaledes forholdene alt i hedensk tid været slik som Daae skildrer dem fra Valle. Skeidvollen var like ens som leikarvollen hele bygdens eie. Derav kom det, at de helligdommer som ogsaa var eiet av bygden, reiste sig paa deres grund, eller omvendt at det nær kultstederne kom skeidvoller[2]. Dér hvor
- ↑ Birkarlar, navn paa de kjøpmænd, som handlet med Lapperne, sammenliknes av Wadstein med middelnederlandsk berekker »bestuurder verzorger«.
- ↑ Skeið, det enstydige Skeiði og sammensætninger dermed som navn paa kirkesteder, kultsteder o. l.: I. Smaalenenes amt. NG. I. Skeið (Ski) findes som gaardsnavn i Skiptvet og Rakkestad (s. 89 og 102), men ikke ved kirke- eller kultsteder.
