Skeið eller avledninger derav i kristen tid er blit navn paa kirkesteder, er kanske skeidvollen ældre end hellig-
1. S. 38 Ski (Skeiði), kirkested i sognet av samme navn, anneks til Kraakstad.
2. S. 207 Skedsmo (Skeidismór), plass under Høland præstegaard.
3. S. 248 Skea (Skeiðihof), Sørum, kirkested (sognekirke) i middelalderen, nabogaard til tingstedet Løren. Som grundform opstilles Skeiðiholf; sidste led holf er en sideform til hvalf, hvolf »hvælving«, nynorsk »kvelv, kvolv, kolva« (NG. V, 362. Skea i Sørum og Skee i Bohuslen skrives dog i middelalderen altid Skæidiof og Skeidiof, uten l. Det samme er tilfælde med de ældste former av Skjøl, Øvre Eker (i Skædiofue) og Skjøl, Sande (a Skæidiofue). En av disse gaarder nævnes i Haakon Haakonssons saga som af Skeðiuhofi (var. Skæiðiohofi, Skeidahofi, Skeriuhofi). Jeg er med Magnus Olsen (Kultminder, 304) enig i at disse navn vanskelig kan indeholde gudinden Skades navn, som Lindroth mener. Men hvorfor kan ikke sidste led være hof, og det hele være navn paa et hov, som var reist paa skeidvollen?
4. S. 264 Skeidismór det gamle navn paa Skedsmo herred, opr. gaardnavn, kirken staar paa Skedsmovollen, nabogaard til Løken, tingstedet.
5. S. 317 Skedsmo (Skeiðismór), Ullensaker, nær Lund, tingstedet.
1. S. 125 Skeideseng, forsvunden gaard i Løiten.
2. 8. 135 Ske (Skeið), nabogaard til Dal, præstegaarden i Romedal.
1. IV1, s. 33, Skiaaker (Skeiðakr), det gamle kirkested i sognet av samme navn. Desuten findes Skei og Skeie (Skeiði) som gaardnavn i Dovre, Skiaaker og Øier, men uten forbindelse med kultsteder (s. 5, 44, 164); det samme er tilf. med. Skeiðshagi, en forsv. gaard i Østre Toten, og Ske (Skeið), i Søndre Land (IV2, s. 87, 187).
NG. V, 261 Skjøl (*Skeidihof eller Skeidiholf), nabogaard til Berg, gammelt kirkested i Øvre Eker. Ski (Skeið) i Røken (s. 342) og Skeiet, Krødsherred (s. 208) har ikke sammenhæng med kultsteder.
