ret brukt til hesteskei. Mellem de merkeligste av de gaarder, hvis navn er avledet av Skeið, er de som i middelalderen skrives Skeiðiof[1]. De er alle kirkesteder eller nabogaarder til kirkesteder[2]. Mange er ogsaa tingsteder. Jeg synes det ligger nær at forklare sidste led som hof og hele navnet som hov, som har reist sig paa en skeid-voll.
Litt efter litt fik ogsaa byerne andre mittpunkter. Det blev grundet faste markedsplasser, der folk til faste
- ↑ Se s. 14, anm. 1, under Akershus amt, s. 248, Skea i Sørum.
- ↑ Den eneste undtagelse er den gamle storgaard Skjøl i Sande (NG. VI, 39); dog synes nabogaarden Veberg at ha været tingsted (DN. V, n. 659).
S. 96 Skeiet (Vinje sogn, Hevne, nr. 119), nabogaard til kirkestedet (Vin), nr. 118.
S. 122 Skei (Stadsbygden, nr. 5).
S. 305 Ske (Skeið), Børsen nr. 39, 2, nabogaard til Ælin, gammelt kultsted (Kultminder, 273), ligger nær Viggen, gl. storgaard og tidligere kirkested, nr. 45.
S. 22 Skei, Skatval nr. 7 (kirkestedet er nr. 41).
S. 97 Skei, Skogn nr. 86, 2. .
S. 83 Skjesol (Skeiðishóll), Aasen nr. 72 f.
S. 211 Skei, Sparbuen nr. 86.
S. 221 Kirkeskei (Skeiði), Ogndalen, nr. 39–40, kirkested.
S. 269 Skei, Føling, Stod, nr. 137–139.
S. 311 Skei, Ranem, Overhallen, nr. 37.
S. 871 Skei, Leka nr. 16, nabogaard til Leknes, hovedgaarden paa Leka.
S. 90 Skei, nabogaard til Alstadhaug præstegaard (nr. 3–4).
S. 108 Skei, Dønnesøy (Dønnes nr. 1), nabogaard til Aaker nr. 4; kirkestedet, Dønnes, er nr. 11. Skei er »en Slette tvers vver Øen«.
S. 340 Skei, forsv. gaard i Hols sogn, Buksnes; derav Skifjord mulig dannet.
