tider kunde komme og handle. Slike markedsplasser fik forskjellige navn: Kaupangr (eller oftest i bestemt form Kaupangrinn), Torgar (eller Torgit), Bjarkøy o. fl. Kaupangr er et hjemlig ord, det svarer til gammelsvensk köpunger, köping, dansk köbing. Paa 1200-tallet og senere betyr kaupangr »kjøpstad«, men oprindelig betød det »markedsplass«. Navnet Kaupangr har utbredt sig fra det gamle Vestfold. Vi finuer det i Tjølling. Kaupang ved Viksfjorden (opr. kaupangr á Skiringssali) er navn paa det gamle handelssted, som alt Haalogalændingen Ottar nævner i sin reiseskildring. Derfra har navn og indretning bredt sig over langs Numedalslaagen til Sandsvær, hvor vi rigtignok ikke finder Kaupangr, men det tilsvarende Kaupmannsnes (nu Komnes) som kirkested og tingsted, og videre til Svene i Numedal, hvor Kopangen (Kaupangrinn) er nabogaard til præstegaarden. I det gamle Vestfold finder vi ogsaa navnet i Botne (Kaupang) ved den gamle landevei inde i landet. Derfra har det bredt sig til Nes paa Romerike (Birkikaupangr nu Bjørkomp) og videre til Hedemarken, hvor kjøpstaden Hamar med litt forskjellig beliggenhet i middelalderen blev kaldt Hamarkaupangr. Længere nord har vi navnet i Koppang i Østerdalen. Foruten Hamarkaupangr har to andre kjøpstæder i Norge dette navn: det lille handelssted Lúsakaupangr eller Kaupangr i Sogn og Nidaros, som til daglig blev kaldt Kaupangr í Þróndheimi, uten tvil fordi det var markedsplass før det blev by. Endelig finder vi Kaupangr paa Island som navn paa en gaard, eller oprindelig en handelsplass, ved bunden av Eyjafjǫrðr og like ved Vadla-ting[1]. Kaupangr paa Island nævnes oftere i sagaerne og maa alt ha eksisteret i slutten av landnamstiden. Gustav Storm siger om navnet Kaupangr[2]: »Det
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/219
Denne siden er ikke korrekturlest
213
TINGSTEDER, GILDER OG ANDRE GAMLE MITTPUNKTER
