hører aabenbart til Navnedannelser fra 9de Aarhundrede, og dets Udbredelse synes at følge Hoveddalene paa Østlandet og altsaa at danne faste Punkter for Handelsveiene«. Navnet findes, som Storm viser, netop indenfor Ynglingeættens herskeromraade. Det har rimeligvis været Gudrød Veidekonge og hans eftermænd – indtil Harald Haarfagre –, som rundt i sit rike har grundet kaupanger eller markedsplasser. Navnet Birkikaupangr fører os over til en anden gruppe av handelsplasser, som i Norge repræsenteres av Bjarkøy i Vesteraalen i Tromsø amt, Bjørkøia i Hevne (Søndre Trondhjems amt)[1], litt utenfor Næløia (Njarðøy, som var viet til Njord), Bjørkøia i Sandesognbugten og Bjerkøy i Nøtterøy, ved indseilingen til Tunsberg; ogsaa Bjørkø utenfor det gamle Konghelle maa nævnes. Samme navn er, som bekjendt, bl. a. Björkö i Mälaren, hvor Sveriges ældste kjøpstad Birca, som den kaldes paa latin, laa. Av samme ord er dannet gl.norsk bjarkeyjarréttr, gl.svensk biærköa-rætter, gl.dansk biærke ret, bircke ret; saa kaldes den lov, som gjaldt i byer og paa handelsplasser. Gl.dansk biærk (birk) betyr: 1by, navnlig byens retsomraade = byfred, 2distrikt paa landet, undtat den alm. jurisdiktion, 3kjøpstadsret[2]. Bierkerøre var i Lund og Landskrona navn paa »böter för en viss forbrytelse af köpmän«[3].
Om navnet Bjarkey har det, som bekjendt, været skrevet meget. Elis Wadstein har git den rigtige forklaring[4]; navnet kommer av vestgermansk berek, som er bevaret i middelnederlandsk (og frisisk) og betyr ret, domstol, jurisdiktion, omraade med særskilt jurisdiktion. Derav forklares baade det danske birkeret og navnene
