dage brugtis til Gilde, naar Slecten komme sammen, at regne deris Odals Linie oc erfare Neste-Mand til Odalsgods, oc er samme Bord prydet med blancke Jern-Nagler langst effter med trende Lycker udi, huorudi det siden hengdis paa veggen«. Et gildebord som det her nævnte er rimeligvis bevaret paa Medjaa, nabogaard til kirkestedet i Grong i indre Namdalen[1]. Konservator Th. Petersen, som har opdaget dette merkelige bord, har ogsaa pekt paa likheten mellem dette og Christen Jenssøns skildring[2]. Gamle bordplater beslaat med nagler kjendes ogsaa, som Th. Petersen godhetsfuldt oplyser mig, fra andre steder i Norge. Saaledes er en bordplate paa Lødve, Vangen s., Voss pgd., i hver ende forsynet med jernnagler med store hoder, likesom en liknende i stuen paa Opheim. Bordplaten paa Lødve »har været benyttet ved brylluper og andre gjestebud«[3]. Paa Devegge i Nes i Hallingdal, like ved præstegaarden, fandtes det ifølge Wiels Beskrivelse over Ringerike (Topografisk Journal XXI, s. 172) et bord gjort av én planke, som var 6 alen langt og 1½ alen bredt. »Paa den ene side er i Bordet slaget Søm ved Søm med store, runde, flade Hoveder. Et Stykke fra begge Ender paa Bordet paa den anden Side (ɔ: undersiden) er det beslaget med tvende Tværjern, hvorudi er Ringe. Endnu benytter man sig af samme Ringe til at hænge Bordet paa Veggen, og det konserveres af Eieren som en Antikvitet«. Stuen paa Devegge maa, som jeg siden skal nævne, ha været et gildehus.
Jeg skal nu gaa over til at nævne de oplysninger jeg har fundet om gilder i de forskjellige amter.
- ↑ NG. XV, 295.
- ↑ Th. Petersen, Antikvariske Notiser (Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter. 1904. No. 4), s. 5, anm. 1. Konservator Petersen har ogsaa skaffet mig det her avbildede fotografi og git mig flere vigtige oplysninger, for hvilke jeg skylder ham min bedste tak.
- ↑ Foreningen til norske Fortidsmindesmerkers Bevaring 1870, s. 155.
