1. I det gamle Haalogaland litt i syd for Bodø og Saltenfjorden ligger Gildeskaal herred og sogn, Gildaskala sokn som det kaldes i Aslak Bolts jordebok (s. 91)[1]. Det har navn efter præstegaarden, som oprindelig har hett Gildaskáli, d. e. »gildestue, hus, hvor medlemmer av et gilde har sine sammenkomster«[2]. Gildeskaal maa fra gammel tid ha været et mittpunkt i Nordland. Kirken dér er av sten, en av de faa i det gamle Haalogaland. Om gildet, som har git sognet navn, vet vi ellers intet; men vi kan av dette slutte at det er ældre end sognet og ialfald fra den ældste kristne tid.
2. Gildvangen (utt. Ji´llvangan med palatalt l), en plass under Ramstad (det gamle Hrafnista) i Nærøy, utenfor Namdalen. Th. Petersen har fortjenesten av at ha identificeret dette sted med Gillesuangh (Giluang), som K. Rygh opfører mellem forsvundne navn i Nærøy eller Kolvereid[3]. Navnet forklares av *Gildisvangr, d. e. vang eller voll, hvor et gilde hadde sine sammenkomster. Vi finder det samme ord paa overgangen fra fællesnavn til stedsnavn i Aalen i Søndre Trondhjems amt (j Aall sokn a gildisvangenom); jfr. ogsaa Gildisvǫllr i Ringebu. Th. Petersen har om Gildvangen følgende interessante oplysninger: »Ved veien straks s. for Pladsen er der en rund Haug. Paa Indjorden v. for Husene ligger en Mængde mindre, runde Hauger, flere dog temmelig uregelmæssige og utydelige. Ved et Veianlæg for nogle Aar siden blev nogle af disse
