gjennemskaaret, hvorved der fandtes Menneskeben. I en Ager ø. for Pladsen er fra Tid til anden ved Pløining fundet Jernsager tilligemed Ben, deriblandt af Kjør og Heste; herfra skriver sig ogsaa det kuglefurmede Vægtlod af Bronze, der tilligemed to Heiner indkom til Museet i 1898 (T. 5430). I det nordøstre Hjørne af Indjorden har man stødt paa Syllmuren af en firkantet Bygning, hvoraf 4 Stene endnu kunde sees ved mit Besøg paa Stedet 1898. Indenfor er fundet Rester af brændte og ubrændte Ben af Kjør og Heste tilligemed Jernsager samt brændte Stene og forkullede Træstykker.»
Disse oplysninger er overmaate lærerike. Den bygning, som det blev fundet grundmurene av, maa være den gamle gildeskaale. De rester av brændte og ubrændte ben, som blev fundet, maa være ben av dyr, som blev spist ved gildelagene. Men naar det mellem disse var hesteben, saa viser det, at bygningen er fra hedensk tid. I kristen tid blev hesten ikke spist. Det hele svarer fuldstændig til Finnur Jónssons og Daniel Bruuns skildring av hovutgravninger paa Island[1]. Vi kan av dette slutte to ting, for det første, at det alt i hedensk tid fandtes gilder i Norge, for det andet, at disse var nær knyttet til gudsdyrkelsen. De mange gravhauger paa Gildvangens grund viser at det ogsaa har staat en helligdom dér, uten tvil forestaat av de mægtige høvdinger paa Hrafnista. En mindes et vers i Kormaks Sigurðardrápa:
Hafit maðr ask né eskis
afspring með sér þingat
fésæranda at fœra
fats; véltu god Þjatsa;
hver myni vés við valdi
vægi kind of bægjask ...
- ↑ Aarb. f. nord. Oldk. 1909, 245–316.
