(»Man skal ikke ta med sig mat eller drikke til den
gavmilde mands hjem, – guderne overlistet Tjatse –.
Hvem skulde vel stille sig op mot ham, som værner om
helligdommen?«)[1]
3. Foruten paa Gildvangen har det, som nævnt, rimeligvis været et gilde paa Medjaa i Grong.
Mulig har det været endda to gilder i Nordre Trondhjems amt. I Sparbuen og i Ytterøen ligger to gaarder, som begge heter Gilberg, den sidste skrives i Aslak Bolts Jordebog af Gildbergum og 1557 Gildeberg. Karl Rygh forklarer navnet som oprindelig *Gildruberg, av gildra f. »fælde«[2]. Men dette forutsætter en sterk avslitning av første led. Kan ikke navnet komme av gilde? Det maa nævnes at Gilberg i Sparbuen er nabogaard til Mære, dér den navngjetne helligdom stod og Ølve paa Egge og hans venner hadde sine hvirfingsdrykkjur.
4. Gerhard Schøning fortæller, at det nedenfor kirken i Meldalen har staat »et Gilde-Huus«. Dette er dog ikke sikkert; for Schøning tilføier: »hvorfor Stedet kaldes Gildes-Øi«. Dette navn – det skrives nu Gildøien (ældre Jilløn 1590, Giløehn 1626) – er dog rimeligvis ikke sammensat med gildi, men med gildr »fortræffelig, behagelig«[3].
5. Paalitligere synes Schønings oplysninger om et gilde i Opdal. Han siger: »Vesten for kirken paa Vang er en Ager, som man endnu kalder Gilleskaals-Ageren. Navnet selv giver tilkiænde, at det her har,
