Dog oplyser han, at »det har for længere tid siden staaet en stuebygning af ualmindelig svært tømmer paa gaarden, men folkene vidste ikke noget om en gildestue«. Selve navnet Hjelstein kunde tale for, at det like vel ligger noget til grund for sagnet. Det forklares som Hjalparsteinn. Oluf Rygh mener, at det »til Grund for Navnet har ligget en Forestilling om, at der i Stenen (Berget) har boet velsindede Underjordiske, af hvem deres menneskelige Naboer har ventet Hjelp«[1]. Vi har samme navn i Hjelpstein i Vestre Toten[2], nabognard til Flikkeshaug (Fylkishaugr) og Elton (Elgjartún) og tydeligvis selv en gammel helligdom. Hjelstein i Romsdalen har til nabogaard Kirkeland, hvor en efter navnet kunde tro at det har ligget en gammel kirke.
Fra det gamle norske landskap Jemtland kjender vi flere gilder.
11. Det ene var et bygdegilde for bønderne i Aspaas sogn. Aspaas kirke ligger et litet stykke nord for Storsjøn. I et brev av aug. 1315–aug. 1316 optar sysselmanden og lagmanden i Jemtland vitneprov om grænserne for en almenning, som Aspaasmændene sagde var deres eiendom (en Aspasu men kallado sin æigin lond vera)[3]. Om grænserne heter det bl. a., at de strækker sig tilbake til »Kiala myra bækken og j afradz gildihus As manna«. Efter Fritzner synes afráð at ha været navn paa en avgift, som blev utredet til kronen til gjengjæld for rettigheter (eller bruksret), som var indrømmet almuen eller enkelte i kongens almenning. Ásmanna er vel forkortning for Aspássmanna (»bønderne paa Aspaas«).
