fuldt Minde, om Stammoderen havde udført denne Forretning. Man ved endnu at nævne en Kvinde i Kinservik, der har været Lysepige. Det var en Søster af Bonden Engel (Ingulf) Simonssøn Ringøen, og hun var født 1658 og døde 1738. Men naar Gildene ophørte, og naar Gildestuen blev revet ned, kjender man ikke.» Daae sammenstiller selv disse oplysninger med hvad Miltzow fortæller om gildet paa Voss og med Christen Jenssøns forklaring av »gilde-bord« (se s. 25 f). Gildet stod paa Kinserviks Almenning. Inde i bugten viser man endda tomter efter stedets gamle gildestue[1].
18. Av samme slag som de to her nævnte gilder var vel ogsaa St. Nikulasgildet paa Øistesø (Øystusyn) i Hardanger. Olav, biskop paa Hole paa Island, tilstaar 30. dec. 1482 alle brødre og søstre av St. Nikolaus’s gilde paa Øistesø (j sancti Nicolaz gilldi aa Austursyyn j Hardangur) 40 dages avlad, naar de vil skrifte og bøte for sine synder. Dette gjør biskopen paa bøn av Halldor Øysteinsson, oldermand (olldur mann) i samme gilde, og to andre dannemænd[2].
19. I Granvin i Hardanger maa det likeledes i middelalderen ha været et gilde. I den jordebok fra 1300-tallet, som kaldes »Bergens Kalvskinn« (Bjǫrgynjar Kalfskinn), nævnes (sp. 77 b.1–4) under rubriken »Præstrenn tæker a gronvin«: »Item j æiðstrond þrir thæigar hæitir æinn skiphellis tæighr ok annar gillða staða tæigr. ok þann hinn ysta er næst er hauka næsi. – Eiðstrǫnd har været navn paa strækningen fra Eide ut til skiftet med Haukenes[3]. Gildet har saaledes ligget temmelig langt fra kirken.
