Fra Stavanger bispedømme kjender vi ingen landsgilder fra Ryfylke og Agder. Men derfor kan de like godt ha været dér. I Stavanger by fandtes det ialfald et gilde, som maa ha hat sit alter i domkirken. Biskop Alv i. Stavanger gav 27. okt. 1478 i sit testamente til »Gilles altaret j kopparkanne«[1]. Ordene synes at vise, at byen bare har hat ett gilde. I dalene, som hørte til Stavanger bispedømme, har vi derimot, like ens som fra Gudbrandsdalen, efterretning om gilder.
20. Gaarden Villand ligger i reppen Hovet i Hol i Hallingdal, slik at den binder sammen Nord- og Sør-Hovet. Om Villand fortæller Ludvig Daae[2]: »Der stod fordum en Bygning der paa Gaarden, som kaldtes Høiloftet, og som maa have været et gammelt Gildehus. Endnu viser man Loftstenene af det Hus. Det bestod af tre Etager eller Høider, først en Bod, hvor man gjemte alle drikkende Varer, saa et Rum ovenfor, hvor Ungdommen dansede, og endelig øverst en Sal, hvor de bedste Folk samlede sig og talte sammen. Thi Huset tilhørte ikke nogen enkelt Mand, men hele Almuen rundt om«[2].
21. Paa Devegge i Nes i Hallingdal stod indtil omkr. 1844 en gammel tømmerbygning med svalgang og ualmindelig svært tømmer, oprindelig en røkstue; i denne blev det før nævnte gildebord opbevaret[3]. Jeg kan ikke skjønne andet end at stuen paa Devegge like ens som loftet paa Villand har været et gildehus.
I Numedal, Sigdal og Gudbrandsdalen og paa Oplandene har vi ogsaa spor av gilder. Jeg har før gjættet
