paa, at Jeljorden (1570 Geldeiorden) i Nore i Numedal oprindelig har het Gildiǫrð; det er nabogaard til tingstedet, Megaarden[1]. Bakpaa et skindbrev fra Sigdal av 30. august 1567[2] findes en optegnelse fra omkr. 1350–1380 om endel (omkr. 58) mænd – ofte far og søn –, for hvis sjæl det skal bedes[3]. Naar vi mindes at gilderne, som det heter i Hirdskraa, hadde til pligt at hjælpe levende og henfarne, da ligger det nærmest at tænke paa, at disse mænd har været medlemmer av et gilde.
22. I et brev fra Ringebu nævnes flere ganger et nu forsvundet sted, som kaldes Gildisvǫllr og var tingsted for bygden. 15. febr. 1375 heter det: ek var a Æildisvellinne å hærastæimfnu bønom[4]; – Æildisvelline er feil for Gildisvelline. – 16. jan. 1454 heter det: wii worom a Gillis wollenom ræthen stemno byi j Ringhæboo[5] og 1. febr. 1458 heter det: iæk var a Gildis vollenum retthum stæffnestad j Ringebu[6]. Schøning fortæller, at det nedenfor Ringebu kirke findes spor av kjældere paa en vold som kaldes Gildevolden, som han ogsaa har fundet nævnt i et brev fra 14. aarh., utstedt »a Gildisvellinum herads stefnu bœnum i Ringabu«[7].
23. I nabosognet Øier ligger Gillebu (opr. Gildabú). Første led er gen. flertal av gildi, m. »gildesbror«. »Navnet betegner vel, om Formodningen er rigtig, Gaarden som Forsamlingssted for et fordums Gilde«[8].
24. I Stange paa Hedemarken ligger Gillund, nabogaard til den gamle kongsgaard Huseby. Navnet (opr. Gildalundr) viser, at et gilde her har hat sine sammenkomster. Første led er genitiv flertal av gildi, m. »gildesbror, medlem av et gilde«[9]. Gillund var ogsaa i gammel
