tid mittpunkt i bygden og tingsted eller stevnested. Stedet nævnes første gang 6. juni 1383, da to lagrettesmænd paa Hedemarken fra Gillund lyser et gaardsalg (Þat se ollum monnum kunnikt at mith Þorder Valgardzson ok Endridher Jfuersson logretto men a Hæidmarkænne varum a Gilddælundi j Skaaun .... som ok høyrdom a handerban Sunnulfs Jfuerssonar ..... ok Ingeridhu a Haræxstodhum)[1].
Om gilder paa landet i Oslo bispedømme har vi endda færre efterretninger.
25. I Lier ligger Gilhus (Gyllehus 1528, Gildhus 1578); navnet forklares som Gildihús, d. e. hus, som et gilde har sine møter i[2]. Gilhus er nabogaard til den gamle storgaard Huseby, hvor bl. a. den hellige Hallvard bodde, og som i middelalderen var kirkested. Nabogaard til Gilhus paa den anden side er Nøste, som synes at ha været tingsted[3].
26. Indirekte hører vi ogsaa om et gilde í Borgesyssel. 6. juli 1560 lyser »Gullick Yversszen Olldermand y Borgesyssel, Iørgen Skoth Raadmand y Sardsborig, Søffrenn Olsen, Hans Staffensen, Trond Hognsen, Tolleff Olsen, Sas Michelsen, lagretzmend y Odenzønn« og kundgjør, at paa den nævnte dag »po Halerdsrødt y Odenzøn kom y Rethe for oz och flere dannemend« en navngiven
