navn er vel gen. flertal av gildi, m. »medlem av et gilde«, andet led er býr, m. i betydningen »gaard«.
Jeg har i det foregaaende regnet op 26 gilder paa landet i Norge – et par av dem kanske tvilsomme. Men det har sikkert været mange flere. Vi ser fra Villand at gildehuset ikke behøvet at kaldes gildaskáli eller gildastofa; det kunde ogsaa, har vi set, kaldes ǫlhús eller ǫldrhús. I Danmark hadde gildehuset mange navn: gildehus, gildegaard, lagshus[1], domus convivii, domus eller taberna convivalis[2]. Videre har vi set at gilderne paa landet gjerne har ligget ved en kirke og at gildestuen eller gildevangen blev brukt som tingsted og møtested for almuen i bygden. I en avskrift fra 17. aarh. av et brev av 1303 faar to mænd bygslet rydningsplasser i Eggedal og grænserne for disse fastsættes. Det heter bl. a. i brevet: »halffua vm iol aklagelaust rydiæ halfft ser, en halfft Kongen giøra aa vorom laghahuusz«[3]. Dette lagaús[4] landskyld og skat til kongen skulde betales, har været samlingshus i bygden. Vi maa tænke paa afráðsgildihús Ásmanna i Jemtland, hvor afráð til kronen maa være blit utredet[5]. Selve ordet er det samme som det danske »lagshus, lavshus«; saa kaldtes ikke bare haandverkernes laugshus, men ogsaa vanlige gildehus. Lag (lav, laug) brukes ogsaa i Danmark ensbetydende med »gilde«[6].
- ↑ Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen, udg. ved C. Nyrop I, s. 226 (8 14): an dem husze efte haue des laghes, 244: laffws hwss, 631: lawsshuss.
- ↑ Sammesteds I, 534 (§ 3); jfr. Sagoversigt II, 528 ff.
- ↑ DN. XIII n. 3.
- ↑ [Wikikildens note: Trykkfeil i originalen. Trolig er et «hvor» falt ut».]
- ↑ Se s. 227 f. ovenfor.
- ↑ Danmarks Gilde og Lavsskraaer I, 89 (§ 1), 121, 214 o. fl. Jfr. NGL. III, 24 (retterbot av 1295) hvori kong Eirik forbyr indbyggerne i Bergen, at de »dickti ser nokor lagh ædr settningar«.
