Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/246

240

ALEXANDER BUGGE

I Rennebu i Søndre Trondhjems amt var, som før nævnt, tingstedet Horstad, nabogaard til Vold^[1], Her tinget i 1432 en korsbror fra Nidaros med almuen om at yde en skat, Mikjals korn. Møtet blev holdt j veitla stofuone a Horundzstodhum« (d. e. i gjæstebudstuen paa Horstad)^[2]. Uttrykket veizlustofa svarer til det danske domus eller taberna convivalis. Det maa kunne oversættes med »gildestue«. Om Haakon Haakonsson fortælles det, at han paa mange kongsgaarder lot bygge gjæstebudshaller (veizluhǫll)^[3]. Men vi vet intet om, at Horstad nogensinde har været kongsgaard; det maa ha været et almindelig bygdegilde, som holdt sine møter i »veitzlestuen« der. Like ens i Ytre Frænen i Romsdals amt. Der var, som nævnt (s. 131 f.), Vaagøen, hvor kirken stod, tingsted. Mindre stevner blev holdt »i stofonne j Vagœy«^[4]. »Stuen paa Vaagøy« har efter al sandsynlighet været en gildestue like ens som »gildestuen paa Herøy« paa Sunnmør, hvor erkebiskop Aslak i 1433 møttes med almuen (s. 226). Det samme gjælder »Frotvetstuen i Røken (j Frœyþuit stofuo i Myruhuarfue), hvor et brev er utstedt 20de dag jul (13. jan.) 1368 og hvor det synes at ha været tingsted^[5]. Utstederen av brevet har, tænker jeg mig, været i »Frøtvet-stuen« for at feire utgangen av julen. Gaarden har navn av at den i hedensk tid var helliget Frøy eller Frøya. Ingen under at det ogsaa var et gilde dér. Betegnelsen i »Frøtvet-stuen« viser at stuen har været kjendt og hat en halvt offentlig karakter; ellers vilde det ha het «j stofuonne j Frœyþueit«. Like ens er det med Loftstuen i Sandsvær og i Opdal i Numedal, som jeg før har nævnt (s. 121). Enhver gaard hadde sit loft

1. Se s. 132 ovenfor.
2. DN. V n. 610.
3. Fornmanna sögur X, 154.
4. DN. IX n. 105; orig. har feilagtig: Bagœy.
5. DN. IV n. 469; se s. 122 ovenfor.